Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Gravid - tør ikke få barnet

Spørgsmål:

Jeg er gravid i 6 uge. Faren vil helst ikke have jeg beholder. Vi er ikke i forhold, men inderst inde vil jeg jo nok gerne selv. Men syntes, jeg bliver presset af nogen stykker, som gør at jeg dårlig tør få barnet i frygt for hvad de og faren siger.

Hvad gør jeg ??

Svar:

Hej. Du er gravid og inderst inde vil du nok gerne beholde barnet. Selvfølgelig er det svært for dig, at faderen og andre presser dig til abort. Du har brug for, at nogen støtter dig og bakker dig op. Er der nogen, der vil gøre det? Det er også urimeligt, at du bliver presset. Det er ikke svært at forstå, at barnets far ikke ønsker at skulle være far. Men I er begge ansvarlige for at have haft sex, selvom I ikke var i et forpligtende forhold og sex kan medføre graviditet. Det er nok ikke så oplagt et tidspunkt for dig, at skulle være mor, derfor presser de andre dig til abort, fordi de forestiller sig, at en abort spoler tiden tilbage til før du blev gravid.

Abort er en stor “ting”

Men Abort er en stor “ting”. Det handler om et lille liv. Og det handler om dig og resten af dit liv. De fleste får det psykisk svært efter en abort i kortere eller længere tid og i forskellig sværhedgrader. Nogle får reaktioner længe efter aborten. Sværest er det for dem, der var i tvivl eller fik abort imod deres eget ønske. Du kan læse om abort og reaktioner herpå på Abortliniens hjemmeside og du kan læse om andres erfaringer i brevkassen. Overvej, om du vil udsætte dig selv for den risiko. Og overvej, hvor vigtigt det er, hvad andre vil sige? Hvad tænker du om abort?

Lyt til dig selv

Hvad kunne gøre det lettere for dig at overskue at beholde barnet?
Lyt til dig selv. Det er dig, der er gravid, det er dit valg og dig, der skal leve med det.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk, og du kan ringe til en rådgiver på Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske