Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Gravid som 15 årig, hvad gør jeg?

Spørgsmål:

Hey… Jeg var først i Føtex og købe en graviditetstest, den var positiv. Så tog jeg til lægen lige efter, og de sagde også at den var positiv.

Jeg er kun 15 år og er gravid.. Jeg ved ikke om jeg er klar til overhovedet at blive mor. Min far, som jeg bor hos, ved ikke noget om, at jeg har haft en kæreste. Eller overhovedet ikke har haft sex. Jeg ved at jeg nok ca. er 7-8 uger henne. Så jeg skal jo til at tænke hurtigt, hvis jeg nu skal have abort.. Det er jo 12 uger abort grænsen er.

Tankerne flyver rundt i hovedet, og jeg ved at min familie vil blive rigtig surer på mig, hvis jeg fortæller dem det. Jeg vil helst være fri for at de ved noget. Men kan man få abort uden ens forældre skal blandes ind i det..?

Jeg har det bare sådan, at jeg er kun 15 år og er ikke engang færdig med 9. klasse, jeg går på efterskole, og ved jeg er nød til at droppe ud hvis jeg vælger at beholde barnet. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Min søster som i dag er 28 overvejede selv abort, da hun uventet blev gravid, men da hun sad på abortafdelingen, kunne hun bare ikke. Og i dag er hun helt vildt glad for den beslutning.

Jeg ved ikke om jeg ville være glad hvis jeg valgte den beslutning. Men jeg har det bare sådan at hvis jeg får en abort, og så senere hen i livet får børn, så bliver jeg mindet om hver dag at de kunne have haft en store søster eller bror. Jeg vil blive mindet om at jeg har “slået et barn ihjel”. Jeg ved ikke hvad jeg skal vælge.

Syntes det er meget indviklet. Vil sige da lægen sagde den var positiv, var det som et hårdt slag i hovedet. Som om at nu ville det hele bare gå af helveds til. Jeg ved ikke om jeg skal fortælle min far det, eller om jeg skal holde det for mig selv.

Svar:

Hej! Ja, det er en svær situation, du står i.
Og ja, du skal fortælle din far, at du er gravid. -Både hvis du vælger at beholde barnet og hvis du beslutter dig for abort, for når man er under 18 år, skal ens forældre give tilladelse. Kun i meget særlige tilfælde gives der dispensation for denne regel.

Måske du kunne tale med din søster, der har været i lignende situation?
Hvad tænker du om abort?
Hvad siger din kæreste?

Tag dig tid

Mange vil sikkert råde dig til abort, men tag dig tid til at finde ud af, hvad du vil. Du har tid. Det er dig, der er gravid, det er dit valg og dig, der skal leve med det. En abort er ingen nem løsning, som du også allerede fornemmer. For ja, det er noget du skal leve med, at du har “slået et barn ihjel”.

Du kan godt gennemføre 9.klasse, selvom du beholder dit barn. Dit liv bliver anderledes, men ikke ødelagt. Mange har stået i din situation før og begge valg har store konsekvenser.
Overvej, hvad der kunne gøre det lettere at overskue at beholde barnet?

Måske er bortadoption en mulighed? -Man beslutter sig ikke endeligt før barnet er 3 mdr.
Læs evt om “Ung og gravid” på Abortliniens hjemmeside. Og se på ungmor.dk. Og kig i Brevkassen og læs om andres erfaringer.

Det er tidligt at blive gravid som 15-årig og det er tidligt at skulle være mor. Men du har et sexliv og sex kan føre til graviditet.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske