Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Gravid og alene om barnet

Spørgsmål:

Jeg er gravid for første gang, cirka 5 uger henne.

Situationen er at jeg lige er gået fra min kæreste og har været sammen med en anden i forholdet, som er faren til barnet. Ham har jeg dog droppet kontakten med.

Og ved simpelthen ikke om jeg skal beholde barnet eller om jeg skal få en abort. Det er så frustrerede, for når jeg læser om abort er der en masse psykiske bivirkninger osv. Ligeledes undre jeg mig over om jeg så får sværer ved at blive gravid i fremtiden osv?

Jeg er simpelthen i vildrede, og ved virkelig ikke hvad der vil være det bedste at gøre i denne situation. Ligeledes tænker jeg over hvad andre vil sige hvis jeg beholde barnet, trods jeg ikke har noget med faren længere.

Svar:

Hej
Du er gravid og alene. Det er selvfølgelig ikke en situation, du havde drømt om, men konsekvensen af dine valg. Du overvejer abort. Hvad tænker du om abort? Du er bekymret for psykiske reaktioner efter en evt abort, og ja, det er der risiko for. Du er også bekymret for, om en abort vil vanskeliggøre en graviditet senere. De fleste kan blive gravide igen efter abort, nogle få, som får svær underlivsbetændelse efter abort, kan blive sterile. Nogle kvinder i fertilitetsbehandling har tidligere fået abort.

Hvordan er dit netværk?

Hvad forhindrer dig i at beholde barnet? Hvor gammel er du? Hvordan er dit netværk? Du er bekymret for, hvad andre måtte tænke, hvis du beholder dit barn. –Hvad betyder det? Du har et barn, du er dets mor og passer på det, du har handlet ansvarligt overfor barnets liv, selvom relationen til barnets far var kortvarig. Måske møder du senere en god mand, der vil være far til dit barn.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe og tale med en rådgiver på Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske