Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

En lægefejl slog mit barn ihjel!

Spørgsmål:

Hej jeg skriver i sorg og håber på lidt vejledning.
Min mand og jeg har været sammen i 14 år og har 3 vidunderlige børn sammen. Jeg havde fået en tid hos gyn.. Da jeg gerne ville have en homon spiral.

Da dagen kom, fortæller jeg lægen, at jeg tror, at jeg kan være gravid, og ikke selv har testet, men har graviditetstegn. Hun scanner meget hurtigt og siger, at det ser fint ud og sætter spiralen op. Efter ca 2 uger forsvandt mine graviditetssymptomer og jeg tænkte, at min krop var i ubalance og homonspiralen havde hjulpet på det.

Aborterede efter indsættelse af hormonspiral

Natten til torsdag har jeg frygtelige mavesmerter og torsdag morgen mærker jeg noget komme ud af mig og kigger i mine trusser, og der ligger en lille moderkage med navlestreng ned til en hvidlig klump. Jeg ringede til min far som selv er gyn. Han sagde, at jeg havde aborteret og havde været gravid, da hun satte den op og at det er en lægelig fejl, at hun ikke har givet mig en graviditets test, da scanning ofte snyder og at graviditet ikke altid kan påvises så tidligt.

Jeg er dybt ulykkelig og skal på sygehuset i morgen. Jeg vægter liv meget højt, og det ville have været en dejlig julegave, hvis jeg havde vidst det. Jeg er vred og det kan ikke være rigtig, at den læge skal slippe for det hun har gjort !!! Man man lægge sag an imod hende ? Mvh S

Svar:

Hvor er det en barsk beretning. Og helt forståeligt, at du er i sorg og vred. Undersøg, om du vil klage til patientklagenævnet. Hvad siger din far? Har du talt med lægen og fortalt, at du var gravid og har aborteret?

Og pas godt på dig selv. Tal med din mand og andre fortrolige om dit tab og din sorg. Skriv evt noget ned om, hvad du føler og tænker. Måske du har brug for at tale med en psykolog, din læge kan nok give dig en henvisning med tilskud efter denne episode.
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske.