Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Gravid med spiral

Spørgsmål:

Hej brevkasse er 26 og er blevet gravid med min ex. Vi er begyndt med at snakke igen. Fortalte ham jeg var gravid, hvor han var meget støttende med hensyn til, at jeg skulle have en abort.

Jeg blev gravid med en spiral. Nu har jeg fundet ud af at jeg venter tvillinger, og det ikke er uden for livmoderen. Han sagde bare, at han havde brug for at tænke. Ved ikke hvad det betyder

kh M

Svar:

Hej
Du er gravid med din ex. Først syntes han, du skulle have en abort, men nu da I ved, det er tvillinger, har han brug for at tænke. Måske fordi han ikke synes, tvillingerne skal aborteres?

Hvad synes du? Hvad har du lyst til? Hvad tænker du om abort? Og hvad betyder det for dig, hvad din ex synes?

Du og din ex er begyndt at snakke igen og have sex, måske er I på vej tilbage i forhold? En graviditet er lang, I kan nå at få mange ting på plads i Jeres forhold, før termin.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om dine overvejelser.

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske