Spørgsmål:
Jeg er 21 år gammel, lige haft fødselsdag.
Samtidigt med har jeg denne her fyr som jeg har kæmpet for at få i 4 år, kendt ham siden jeg var 17, hvor jeg blev smask forelsket i ham, og vi har haft et on/off forhold i de 4 år nu.
Endelig er det ved at blive til noget mellem os, eller, det er ved at gå i den retning jeg gerne vil have det skal gå. For vi er begyndt at flytte sammen, vi ses oftere og han viser samtidigt også mere interesse til mig end hvad han ellers har gjort.
Hehe, det lyder lidt dumt når jeg får det ned på papir, men jeg holder virkelig af ham her, og han gør mig glad og jeg føler at han gør mig hel.
Tidligere aborter har sat spor
Mit problem: Da jeg var 15 år gammel, står jeg med en positiv graviditetstest. Og en mere. Og en mere. Og en mere, og jeg tror jeg havde købt 15 graviditetsteste før jeg fattede at jeg var gravid, for det var ikke dét som jeg havde forestillet mig skulle ske med mit liv.
Jeg var en lille pige, jeg kendte ikke til livet, men tænkte at jeg vil beholde det, for det var jo mit.
Min daværende kæreste havde sagt til mig at han vil gå fra mig, hvis jeg beholdte det. Han sagde samtidigt med at han vil blive hos mig, hvis jeg fik en abort, og hjalp mig med at kæmpe for at komme over det.
Da min familie opdagede det, pressede de mig ud i en abort, og jeg fik en abort. Min kæreste var smuttet for længe siden, og mit forhold til min familie har aldrig været det samme.
Jeg gik ned med en depression, men ignorerede det.
Så for et år siden da jeg var sammen med min fyr som jeg har i dag, blev gravid, vidste jeg ikke hvad jeg vil gøre. Vi tog testen sammen, og hans reaktion til de to streger på den hvide test, var ubeskrivelig. Han gjorde mig så ked af det, for han gik ud klokken lort om natten og tændte for blænderen. Han skulle have sig en smoothie, og så er det lige meget med resten af familien. Han plejede aldrig at være sådan.
Han ønskede ikke at være far i så ung en alder, eller føle sig forpligtet til en baby.
Fordi jeg respekterede ham og hans følelser omkring det, fik jeg en abort. For jeg havde ikke lyst til at ødelægge hans liv.
Tror ikke jeg kan klare en tredje abort
I dag hvor jeg er blevet gravid igen nu, for tredje gang, ved jeg ikke om jeg kan klare en abort mere.
Jeg har allerede været to igennem, pga. andre. Men denne gang er også anderledes.
Jeg ved ikke hvem faren er. Men jeg kan med sikkerhed sige at det ikke er min fyrs. Vi har brugt kondom, og vores forhold har før en måned siden været meget svingende.
Jeg har haft sex med andre i mellemtiden, men det har været beskyttet sex. Det er også lige meget.
Jeg er gravid. Ikke med ham, jeg vil være gravid med, men det er nu endeligt kun mit barn, og jeg skal træffe en beslutning om jeg vil beholde det eller ej.
Min fyr har dog sagt, at han vil ikke være med til at jeg får et barn som ikke er hans, og han skulle hjælpe mig med at passe det.
Står igen splittet mellem to
Så nu føler jeg lidt jeg står i splid igen. Mellem to personer igen.
Egentlig er det bare en lille bitte klump, var ved lægen i går, og han sagde at jeg er 4-5 uger henne.
Såååå… hvad nu?
Tredje abort på CV’et. Kæmper mod en depression hver dag, og den er grundet de to aborter jeg har.
Den tredje, blot et år efter den sidste… Jeg har det skidt med det, og jeg er denne gang, ikke hende som går ud og brækker sig. Men mand jeg har kvalme over tanken.
Men jeg kan heller ikke give slip på ham. Han fylder rigitig meget i min hverdag, og lige nu køre det bedre end aldrig før. Vil jeg virkelig ødelægge det, pga. en baby, som kun er min? Jeg ved ikke hvem faren er og jeg er heller ikke interesseret i hjælp fra faren.
Men på den anden side. Denne gang er det min beslutning. Men hvorfor skal det være så hårdt?
Det skal så lige siges at jeg har droppet ud af min uddannelse som SSH (sosu-hjælper) fordi jeg ikke kunne klare at stå op. Jeg manglede noget i mit liv, og jeg har ikke vidst hvad det er (det var også der hvor min fyr og jeg ikke snakkede).
Jeg elsker min lille klump
What to do? Jeg elsker min lille klump. For den er kun min. Men jeg elsker også ham. Og jeg vil ikke miste nogen af dem.
Jeg har gjort mig overvejelser om at sige til min baby at jeg ikke ved hvem farmand er, men vi har også kun brug for hinanden. Men har jo også så allerede skrevet under på at være endelig forældre.
Jeg ved det ikke.. Jeg er helt i hundene. Jeg vil begge dele. Jeg vil beholde min klump og jeg vil beholde min kærlighed til min fyr.
En mors kærlighed til sit ufødte barn, og min kærlighed til manden som står foran mig.
Kan du hjælpe mig?
Svar:
Hej
Du er gravid og oplever kærlighed til dit ufødte barn. Du kalder barnet “en klump”, og ja, i starten af graviditeten er det befrugtede æg en samling af celler, der deler sig meget hurtigt. Du kan læse om fosterets fantastiske udvikling her fosterudvikling. Kønnet er bestemt på undfangelsestidspunktet, det tidlige hjerte slår 3 uger efter befrugtningstidspunktet.
Du har 2 aborter i bagagen, har haft depression pga disse. Du ved ikke, om du kan klare en abort mere.
Lyt til dig selv!
Lyt til dig selv! Du oplever at skulle vælge mellem din kæreste og barn. Du er vild med din kæreste, men jeres forhold har været og er ustabilt. Du har været sammen med andre. Du håber på et stabilt forhold til din kæreste fremover. Men om det lykkes, ved du ikke. Overvej, hvordan en evt abort vil påvirke dig?
Og dit forhold til kæresten, hvis du får en abort, fordi han ikke vil være far til et barn, som han ikke er biologisk far til. Vil han byde dig de svære risici du kan få efter en abort? Hvis han er den mand, du skal leve dit liv med, så vil han måske respektere dit ønske om at beholde barnet, fordi det er et barn, fordi du elsker det og fordi du ikke ønsker abort med dets høje pris.
Med sex hører ansvar
Hvorfor er det så svært, spørger du? Fordi sex er en voksenting, fordi man skal være klar til at tage ansvar for et barn, når man har sex. Ingen prævention er 100% sikker. Man skal ikke have sex med en pige/fyr, der ikke skal være forældre til ens barn. Mange fyre opfører sig uansvarligt, det har du tidligere oplevet, du blev presset til abort. Når en ung pige bliver gravid, tænker omgivelserne ofte, at abort er den eneste mulighed.
Dit barn er dit. Det har kun dig til at passe på sit liv. Det kan du vælge.
Din kæreste kan vælge dig –og dit barn. Han har tidligere svigtet dig og presset dig til abort.
Hvis han ikke vælger dig, hvem kan da støtte dig og dit barn? Hvordan ser dit netværk ud?
Håber det bedste for dig. Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien. dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske