Hej!
Jeg er blevet gravid ved et uheld og selvom jeg tog en fortrydelsespille samme dag! Kondom sprak og faldt halvt af inde i mig. Jeg har tre børn i forvejen, bor alene men har et on/off forhold til faren.

Vanskelige graviditeter

Jeg har lidt af hyperemesis gravidarum i mine tidligere graviditeter og har siden første fødsel med svangerskabsforgiftning under fødsel haft en kæmpe angst for at føde dette kan også skyldes sexuelt misbrug af mig i min barndom.. svangerskabsforgiftningen gjorde det ikke nemmere da jeg næsten ikke kunne gå efter fødslen og det tog flere måneder før jeg kom udenfor at gå med baby bare at skulle gå ud på toilettet var en kamp..

Dette gjorde anden fødsel og graviditet enormt traumatiserede pga angst for selve fødsel (at presse baby ud) pga jeg var så afkræftet under 1. fødsel og gik MEGET i stykker også. Jordemoder ville ikke lade kejsersnit komme på tale. Nr. 2 kom 5 uger før termin men var sund og rask og vi kom hjem efter 4 dage..

Min tredje graviditet var særlig vanskelig

Min 3. Graviditet var dog den værste. Jeg havde placenta prævia og blødte fra uge 19 og tilbragte stort set resten af graviditeten på hospitalet, da hver gang jeg blev udskrevet efter en stor blødning gik der få dage før det skete igen. Mit andet barn var kun 2 år på det tidspunkt og fik seperationsangst i en periode som resultat af jeg blev hentet i ambulance i tide og utide :-(

Jeg endte med at få en løsning af moderkagen og fik akut kejsersnit i uge 31. Selve fødsel var trods omstændighederne den “nemmeste” pga min angst for at føde vaginalt, men den sværeste pga angsten for at miste den lille eller selv at dø. Mistede selv meget blod. Derefter var der en lang periode på neonatal .

Elsker at være mor

Alle mine børn er idag sunde og raske både fysisk og mentalt. Og jeg elsker at være mor! Og har de sødeste unger i verden :-) Nu er min yngste 2 år og jeg er nu gravid igen. Jeg er som udgangspunkt personligt imod abort har intet imod andre gør det, men etisk set kan jeg ikke retfærdiggøre det over for mig selv med mindre mit liv og helbred er i fare.

Presses til abort fra alle sider

Jeg føler mig presset fra alle sider. Ingen i min familie vil støtte mig hvis jeg vælger at få barnet, mest fordi de ikke kan lide min kæreste. Kun min søster siger hun er der for mig uanset hvad jeg vælger. og da mit forhold til faren er meget op og ned, og jeg bor alene med børnene lige nu, ved jeg ikke, om jeg kan regne med at have hans støtte hele vejen.

Inden jeg blev gravid talte vi om at flytte sammen men det er ikke blevet til noget endnu. Under min sidste graviditet gik han fra mig mens jeg lå på hospitalet og tog mig først tilbage da han var sikker på baby ville overleve. Jeg fik min egen lejlighed 12 dage inden jeg fødte og er stadig lidt såret over hele den periode. han er dog en fantastisk far og var rigtig god støtte for dem, bare ikke for mig i den periode.

Abort for børnenes skyld?

Min læge siger hun synes jeg skal få en abort for børnenes skyld for hvis jeg får en kompliceret graviditet vil det gå ud over børnene. Hun siger der er større chance for at det kan gå galt da jeg har været gravid flere gange (har også haft spontan abort) og jeg har en kort livmoderhals pga jeg har haft celleforandringer og fået 3 keglesnit.

Desuden har jeg haft det før og fået kejsersnit hvilket alle øger chancerne for at det sker igen. Jeg er igang med min uddannelse og vil skulle pause den, men for mig er det alene ikke en undskyldning for abort. Det er jo heller ikke sikkert graviditeten går galt denne gang, risikoen er 2-3 % større og lægens argument for abort var ikke så meget helbred men mine andre børn. Og min uddannelse.

Jeg tænker selvfølgelig også på de børn jeg har og hvordan det ville påvirke dem hvis det skulle blive kompliceret graviditet igen og det er grunden til abort har strejfet mig. Men på den anden side kan jeg se hvor meget glæde de har af hinanden og jeg er selv fra en stor børnefamilie og er rigtig glad for mine søskende. Jeg havde sagt jeg ikke ville have flere børn efter den sidste, og jeg har meget svært ved at tage en beslutning.

Faren er bekymret, men vil gerne støtte

Faren har sagt at han er bange for hvis jeg ikke får en abort at så sker det samme igen og at han ikke tror jeg er fysisk istand til det og at han er bange for jeg skal dø. Men noget andet i ham siger han vil beholde barnet.

Lige da jeg opdagede det, sagde han straks abort. Nu siger han, der er noget i ham der gerne vil beholde barnet, men at det er op til mig. Han er bare bekymret for mig og om at jeg kan klare det fysisk. Jeg har hverken kvalme eller andre symptomer andet en spændte bryster og træthed denne gang og jeg skal scannes for første gang i morgen, jeg tror jeg er i uge 7 eller 8 (regnet fra sidste menstruation).

Abort som 16 årig er stadig en sorg

Det skal siges at jeg som 16 årig blev gravid med en mand der misbrugte mig, og derfor fik jeg en “frivillig” abort. Jeg vidste ikke hvad jeg gjorde og konsekvenserne af det. Der har været sorg og skyld og skam over det lige siden.

Jeg er nu 30 og tænker stadig på, jeg kunne have haft det barn. Om det var en dreng eller pige og hvordan han/hun ville ha set ud og hvor gammel han/hun ville være idag. Og om det gør mig til et dårligt menneske at jeg har taget livet af et lille menneske. Jeg angrer det i hvert fald :-( Jeg ved ikke om jeg kan klare at gøre det igen psykisk. Og ved ikke om jeg kan klare at gennemføre graviditeten fysisk.

Det er nemt for andre at sige: abort

Har brug for råd om hvad jeg skal gøre. Set udefra er det nemt at sige ABORT og TÆNK på dine børn, men jeg tænker også på det barn der er inde i min mave og hvordan synes jeg ikke har ret til at afgøre dets skæbne. Jeg har gjort hvad jeg kunne for ikke at blive gravid. Jeg havde aldrig troet en fortrydelses pille ingen effekt havde, især når jeg tog den så kort tid efter.

Jeg kan ikke tåle hormon præparater og fik fjernet min spiral pga kraftige og smertefulde mens. Brugt kondom eller pessar siden. Jeg tænker også på at det jo sagtens kunne blive en fin graviditet og hvis jeg fik planlagt kejsersnit ville det fjerne min angst for fødsel og gøre det nemmere at nyde graviditeten. Men jeg aner jo ikke hvad udfaldet er og det er derfor jeg er i tvivl.

Jeg spiser sundt og dyrker normalt lidt styrketræning men har været for træt til at træne på det sidste. Er en smule undervægtig men det har jeg altid været er bare meget spinkelt bygget. Jeg VILLE få en abort hvis lægen kunne 100% sige at der var en fare for mit liv og helbred. Men det sagde hun aldrig og var meget opsat på abort alligevel…

Hej
Det er en svær situation, du står i, primært pga omgivelsernes pres for abort, som du ikke lyder til at have lyst til. Du opregner mange argumenter for at beholde dit barn, og er god til at se løsninger, fx kejsersnit. Du ønskede ikke flere børn, og har forsøgt at undgå graviditet.

Din familie (bortset fra din søster) og din læge ønsker, at du får abort. De tænker formentlig, at abort mere eller mindre spoler tiden tilbage til før graviditeten. Men særligt din læge burde vide bedre. Og burde kunne foreslå andre løsninger på en svær situation end abort.

Du har brug for støtte

Du har brug for tæt støtte under graviditeten og for godt samarbejde med jordemoder mhp kejsersnit. Og du/I kan få brug for støtte til børnene. Du har tidligere mærket abortens høje pris på din egen krop. Skulle du risikere at opleve det igen, måske endnu mere end sidst? Hvilke konsekvenser ville det give dine børn og Jeres familie?

Du lyder til at være en sej mor, der elsker at være mor, trods svære komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel. Og nu har du både omsorg for de 3 børn og for den lille i maven. Din kærestes støtte er noget svingende. Kunne I få noget hjælp til Jeres forhold, så du fremover kan regne mere med ham? Overvej, hvad der kunne hjælpe dig til at overskue at beholde dit barn? Overvej at blive steriliseret, evt under kejsersnit.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske