Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Gravid med et ønsket barn. Bare ikke nu! (1)

Spørgsmål:

Kære Brevkasse.

Jeg er lige fyldt 23 år og ikke dansker, har har et datter på 2,5 (født efter p-pille-svigt).Jeg er faktisk gift med en dansker han er 25 år.Vi ønsker os meget gerne et anden barn. Men især min mand er ikke klar til barn nr. 2 lige nu. Jeg er 5-6 uger henne nu.

Historien er: Vi har kæmpet hård med barn nr 1. at få tingene at fungere, det lykkedes til sidst. Vi har 0 kr. til begge 2 en indkomst. Men altså vi er begge studerende og først udlært i 2019. Desuden døde min svigermor i 2016, som ramte min mand hård og har ikke givet dette en plads endnu. Og jeg er ramt af en depression som har intet at gøre med her og nu, men min fortid i mit hjemmeland.

Min mand har fortalt mig at han måske er nødt til at forlader mig da han ikke kan overskue et anden barn LIGE NU. Men ønsker barn nr 2. i fremtiden. Fordi han er bange at vores rimeligt stabile økonomi vil presse en del + at han selv kommer til at sidder dårligt psykisk og angst at min depression, går over til en fødsels depression. SOM ER HELT FORSTÅELIGT. MEN, Jeg er “klar” nok til det. Altså man er aldrig klar til børn, ikke til den første og ikke til den anden barn.

Min spørgsmål er i den situation jeg er i kan jeg overleve en abort? Vil jeg kunne tilgive mig selv, ham eller verden at jeg “mistede” mit barn??  Vil det resultere i skænderier og til sidst skilles fra hinanden alligevel??? Jeg har forslået ham at søge emotionelle støtte til vores familie hvis vi vælge at beholder barnet. og lovet ham at snakker med min psykolog medens og efter graviditeten. og vi er igang med alt muligt sociale rådgiver at få information osv ind.

Men jeg kan bare ikke beslutte mig og det vil være svært at leve med 1 elevløn med 2 småbørn.. og 1 hund og 1 kat  + finder et sted at bo..Vores kærlighed er der for hinanden vi kan bare ikke beslutte os om dette her.

Svar:

Hej
Det er en svær situation for Jer, du er gravid med et ønsket barn, “blot” ønsker din mand ikke barnet endnu. Og det får dig til at overveje abort. Du spørger, om du vil overleve en abort. Du mener nok ikke, om du rent fysisk overlever, for det ville du nok. Men du overvejer, om du vil kunne tilgive dig selv efter en abort. Om du vil kunne tilgive din mand og om en abort kunne koste Jeres ægteskab. Hvad tænker du om abort?

Det er ikke længe siden, I har fundet ud af, at barn nr. 2 er på vej. “Chokket” har nok ikke lagt sig endnu. Din mand reagerer noget chokeret og har sagt, at han måske bliver nødt til at forlade dig, hvis du beholder barnet. Det er en alvorlig udmelding. Din mand er bla bekymret for økonomien og for sin psyke, og for dig. Men du er klar, skriver du. Og du lyder til at være handlekraftig i fht at tale med socialrådgiver og planlægge psykologsamtaler. Er din mand indstillet på at tage imod hjælp, så I sammen kan undersøge Jeres muligheder?

Hvad tænker din mand om dine forbehold overfor abort? For ja, det er muligt, at du kommer til at betale en høj pris for abort. De fleste kvinder får det psykisk svært efter abort i kortere eller længere tid og af forskellig sværhedsgrad. Nogle parforhold kan ikke holde til et barn mere, mange forhold kan ikke holde til en abort, særligt hvis man ikke var enige. Bla fordi han ikke kan forstå, at hun bliver ved med at være så ked af det i så lang tid, og fordi hun bliver vred på ham, der pressede hende til en så afgørende beslutning.

Hvis du beholder barnet, er det muligt, at du bliver alenemor. Hvem kan så hjælpe dig, hvordan ser dit netværk ud?

I har ikke travlt, tag Jer tid til at tale sammen, evt sammen med en 3. person, hvem kunne det være?
Vær sikker på, hvad du vil, før du evt vælger en abort. Det er dig, der er gravid, det er dit valg, og primært dig, der skal leve med dit valg. Hvem kan støtte dig?

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848.
Håber det bedste for dig og Jer.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske