Spørgsmål:
Hej. Jeg står og skal tage en beslutning om at jeg skal tage en abort eller ej. Jeg fik en skøn pige for 5 måneder siden. Mig og min kæreste har dog brugt beskyttelse som kondom, men det er dog gået galt. Men uden vi har vidst det??? Så jeg står og er gravid igen… Min kæreste synes vi skal vente med et barn mere, da han synes det er for tidligt.
Men jeg er i et dilemma, for det er ikke helt nemt for mig at skulle tage en abort, når man sidder med den skønneste datter. Er bange for det vil påvirke vores forhold og liv, hvis der skulle komme en til nu… Er også bange for det vil komme til at påvirke mig psykisk, hvis jeg skulle gå igennem en abort???!!!
Svar:
Hej. Du er gravid, det er ikke planlagt, det er kun 5 mdr. siden, du har født og din kæreste synes, det er for tidligt med et barn mere og synes, du skal have abort? Selv er du i tvivl, for en abort er et svært valg og du sidder med en skøn datter og ved, hvad det handler om, nemlig et lille liv. Ikke planlagt, men et miraklel såvel som sin søster. Ja, det er tæt på og det kan blive hårdt, men mange andre end Jer har børn tæt på hinanden og erfarer, at børnene hurtigt får megen glæde af hinanden.
Hvad tænker du om abort?
Du er bange for, hvordan et barn nu (dvs om ca. 9 mdr.) vil påvirke Jeres forhold og liv. –Hvilke tanker har du om det? Og du er bange for, hvordan en abort vil påvirke dig psykisk. –Hvilke tanker gør du dig om det?
Måske kender du nogle, der har det svært efter en abort eller måske har du læst i brevkassen på Abortliniens hjemmeside om andres erfaringer. Jeg vil opfordre dig til at tage dine tanker og følelser meget seriøst. Uanset hvad du vælger, så er det et valg, der ikke kan gøres om. Mange fortryder deres abort, sjældent hører man om nogle, der fortryder at have fået deres barn.
Lad dig ikke presse
Selvfølgelig vil det være rarest for dig og din kæreste, at I er enige. Men lad dig ikke presse til en abort, du ikke ønsker. Tag Jer god tid til at tale med hinanden og lytte til hinanden. Tal om, hvordan I tror, I vil have det, hvis valget om abort var taget, eller hvis valget om at beholde barnet var taget. De fleste kvinder får det psykisk svært efter en abort, sværest er det for dem, der var i tvivl. Typiske reaktioner er sorg, savn, skyld, tomhed og vrede, hvis man blev presset. Overvej, om du og I vil risikere at udsætte dig og Jeres familie for det.
Overvej, hvad der kunne gøre det lettere for Jer begge at overskue at beholde barnet.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien eller ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske