Spørgsmål:
Jeg har lige fundet ud af at jeg er godt og vel 15 uger henne. Jeg er panisk over jeg skal igennem en samtale og de afviser aborten… er mentalt slet slet ikke klar eller forberedt.
Har næsten lige mistet et familie medlem og har selv været rigtig syg… er super stresset over arbejde og har en kæreste der er ved at gå ned med stress. Jeg magter ikke mentalt at skulle tage ansvar for en lille. Er voldsomt bange for, at det hele ender ud med en alene mor, der ikke mentalt er der, og der skal socialforsorg ind over og lign.
Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige til samråd, og om jeg overhovedet kan holde tårerne tilbage. Er chokket, ked af det og usikker. Føler jeg har den her ting i mig, som jeg for ALT i verden bare ikke ønsker er der.
Er i 7 sind.
Svar:
Hej
Du har lige fundet ud af, at du er gravid i 16. uge. Og du ønsker ikke at beholde dit barn. Du ønsker senabort og frygter, at du ikke får det bevilliget. Der er sket meget i dit liv i den seneste tid, det lyder hårdt. Har du et netværk, der kan støtte dig? Du kan slet ikke overskue at tage ansvar for et lille barn.
Men hvad tænker du om abort? Hvordan tror du, du vil have det efter en abort? Vær opmærksom på, at selvom barnet ikke er ønsket, så kan du få det psykisk svært efter abort. Læs evt om andres erfaringer i brevkassen.
Bortadoption kan være en mulighed.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
14.03.14