Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Skal jeg beholde barnet eller få en abort?

Spørgsmål:

Hej. Jeg er 22. Jeg har været sammen med min kæreste i 7 mdr. nu, og kendt ham 1 år forinden vi blev kærester. Han er den mest fantastiske fyr og vi har det begge rigtig dejligt sammen og elsker hinanden. Sagen er den, at for en uges tid siden ville han have en pause og tænke, om vi skal fortsætte vores forhold eller ej. Han føler ikke, at han kan være en god kæreste for mig lige nu. I mellem tiden har jeg opdaget at jeg er gravid, med ham selvfølgelig. Hvad skal jeg nu gøre? Jeg bliver bachelor til sommer, og havde allerede planlagt et friår inden min kandidat, så det ødelægger jo intet på den front. Jeg blev rigtig glad da jeg fandt ud af graviditeten, men ved ikke, hvordan min kæreste, måske ex-kæreste, vil reagere. Han vil helt sikkert støtte mig, men han står overfor en stor rejse i forbindelse med sit studie det næste semester, så derfor vil jeg også føle, at jeg sætter ham under et stort pres. Hvad skal jeg gøre?

Svar:

Hej
Du er uventet gravid med din måske-kæreste. Alligevel blev du rigtig glad, da du fandt ud af, at du var gravid. Og du kan pga dit friår godt overskue at få dit barn. Og du siger, faderen helt sikkert vil støtte dig. – Det lyder jo alt sammen godt! Selvfølgelig er der noget med hans rejse, men måske kan den kooridineres med terminstidspunktet?
På nuværende tidspunkt har du nok talt med ham, hvordan er det gået?
Hvad får dig til at skrive til Abortlinien? Hvad tænker du om abort?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk
Håber alt godt for dig og Jer.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

26.03.14