Spørgsmål:
Jeg er blevet gravid, ønsker en abort hurtigst muligt. Det var ikke planlagt og ved ikke hvem barnet tilhøre.. Jeg har det psykisk hårdt lige pt. Ville ikke kunne tage vare på det.
Svar:
Det er en svær situation du står i. Hvem har du som du kan snakke med? Har du nogle gode veninder som du kan dele din situation med? Det er vigtigt ikke at træffe for hurtig en beslutning. Vigtigt at tænke igennem hvordan du tror du vil have det efter en abort, eller hvis du beholder barnet.
Vil anbefale dig at få en samtale med din læge, som også er den der kan henvise dig til en abort, hvis det er den beslutning du holder fast i. Måske har du brug for at tale med en professionel, da du beskriver at du har det psykisk hårdt pt, det kunne være en psykolog.
Du er også velkommen til at ringe på Abortlinien 48 39 48 48, Der kan du tale med en rådgiver, hver aften mellem kl. 19 og 22 (lørdag lukket).
Håber det bedste for dig.
Med venlig hilsen, Marianne Jørgensen Abortlinieleder