Jeg er gravid, jeg er snart 7 uger henne, jeg fandt ud af det den 30 marts, jeg skrev hurtig til ham fyren jeg har set i 3 mdr, som jeg er glad for, og som er ham der har gjort mig gravid. Han er 26 jeg er 20. spurgte om han kunne komme ud, efter tid tog jeg mig sammen og fortalte at jeg havde taget en test der var positiv, han tog det rigtig pænt, og sagde det lige var noget vi skulle ha snakket om en af dagene, han lød til at overveje både den ene og den anden mulighed, som om der var et valg, det var jeg glad for, for jeg blev egentlig ikke ked af resultatet af testen.
Han er ikke klar
Et par dage efter snakker vi sammen om det hvor han giver udtryk for at det er bedst jeg ikke får det, fordi han ikke er klar, og så fortæller han oven i det også at det passer dårligt ind i hans plan, for han havde overvejet at flytte til København her til sommer (vi er begge fra Aalborg).
Vi snakker ikke så meget mere om det, jeg syntes jeg havde givet udtryk for at abort var noget jeg var imod. Senere på dagen kommer han ud igen, førs dagen efter lige inden han tager hjem, spørger han hvordan jeg har det med det han sagde, både hans holdning og det med København. Jeg sagde det ikke var det fedeste at høre, siger at jeg ikke kan få en abort, vi når ikke rigtig at snakke mere, fordi han jo var på vej ud af døren.
Vil frasige sig sit ansvar
Han skriver til mig samme aften, at han håber jeg virkelig vil overveje det igen, spørger mig om jeg stadig vil fuldføre det også selvom han frasiger sig ansvaret. Jeg sagde at jeg var nød til at gøre det, jeg vil ikke presse ham til noget, men syntes vi begge har et ansvar, hvis jeg vælger at få det burde han jo give det en chance.
Jeg syntes han modsiger sig selv, han siger han ikke kommer til at ændre mening fordi han ikke er klar og fordi han syntes et barn skal være planlagt så barnet vokser op i gode rammer. Men at jeg vil beholde det og han frasiger sig ansvar er jo ikke de bedste rammer, han burde da tænke at han så vil gøre det så godt som mulig. Jeg siger ingen aldrig er helt klar, det noget man bliver, det mener han ikke, jeg fortalte ham også at jeg godt kunne lide ham osv.
Hans modvilje har ødelagt min glæde
Jeg var glad for graviditeten den første uges tid, lige indtil forleden hvor vi havde vores sidste snak om det, nu har jeg intet hørt fra ham, jeg er virkelig ked af det nu, og jeg ved ikke om jeg skal beholde barnet, jeg var jo glad for tanket, men tanken om at han om han vil det eller ej får et barn i verden mod sin vilje, gør mig virkelig også ked af det. Men kan det være fordi jeg er vild med ham og at jeg nu har fortalt ham det, er det det der påvirker mig inderst inde.
Jeg har førhen ville gøre alt for en kæreste eller folk jeg godt kan li, selvom de har såret mig. Er det måske derfor? fordi jeg bare vil behage ham og efterkomme hans ønske. Selvom jeg jo egentlig godt ved det mig og ham ”havde” aldrig bliver det samme. Jeg er virkelig splittet i mit valg. Og jeg ved godt ingen aldrig nogensinde kan fortælle mig hvad det rigtige valg her er. Men måske er der en der kan guide mig i mine håbløse idiotiske følelser. Skal jeg gå efter mit første valg, at beholde barnet, for jeg var glad for tanken da jeg så resultatet. Men resultatet af hvad jeg fortalte ham, gør mig ked af den første beslutning.
Hej
Hvor er det svært for dig. Du er uplanlagt gravid, var først glad for graviditeten og ønskede at beholde barnet, men da faderen ønsker abort, bliver du i tvivl. Du er ung, men lyder ret moden. Du synes, I begge har et ansvar og du tænker, at ingen er helt klar (til at blive forældre), det er noget man bliver. Faderen tænker, at et barn skal vokse op i gode rammer og være planlagt. Nu er et barn så på vej, uden at være planlagt, og ja, han kan vælge at tage sit ansvar på sig og gøre sit til at barnet vokser op i gode rammer. Han har haft sex, men vil ikke tage ansvar for konsekvenserne.
Abort spoler ikke tiden tilbage
Hvad tænker han om abort? Mange fyre tænker som ham, at abort er en oplagt løsning på en uventet og uplanlagt graviditet. Men en abort spoler ikke tiden tilbage til før graviditeten. Abort er alvorligt, det handler om et lille ufødt barns liv. Og bla derfor får de fleste kvinder det psykisk svært efter en abort i kortere eller længere tid og af forskellig sværhedsgrad. -Vil han udsætte dig for den risiko? –Lad ham evt læse om fosterudvikling på Abortliniens hjemmeside og i brevkassen om andres erfaringer med abort.
Du er vild med ham og du er vant til at gøre alt for andre, uanset om de har såret dig. Hvad er dine muligheder? Du kan få abort og risikere at betale dyrt herfor. –Hvordan tror du, du vil have det efter en abort? Måske bevarer du dit forhold til ham ved at vælge abort, måske ikke. –Fordi aborten kommer imellem Jer. Mange forhold kan ikke holde til en abort, særligt hvis parret var uenige. Du kan vælge at beholde barnet og lytte til dig selv, tage hensyn til dig selv (og barnet). Måske besinder han sig og står ved sit ansvar overfor dig og barnet, måske “forsvinder” han.
Hvordan er dit netværk – brug det
Hvordan ser dit netværk ud? Hvem kan hjælpe dig? Abortlinien kan formidle praktisk støtte til dig, både under graviditeten og efter fødslen, hvis du er interesseret i det. –Kan du være bekendt, at hans barn kommer til verden mod hans vilje? Ja, det kan du. Han skulle tidligere have tænkt på, at sex kan føre til graviditet, uanset prævention. Lad ikke ham (eller andre) give dig dårlig samvittighed over, at du tager ansvar og passer på Jeres lille ufødte barn. Du er virkelig ked af det og du hører ikke fra faderen. Hvem kan du tale med? Veninder? Familie?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til en rådgiver på Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
