Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Gravid, han tænker kun på børnepenge

Spørgsmål:

Hej jeg er en gravid kvinde på 40 år,faren til barnet ønsker ikke deltage,tænker kun på han skal betale børnepenge ,siger jeg er for gammel,det skulle ha været for år tilbage,men jeg er rigtig bange for jeg vil fortryde en abort resten af mit liv,selv om jeg godt ved hvor svært det kan være at være enlig mor,har en datter på 7 år ….tvivlen anger i mig

Svar:

Hej! Du er uplanlagt gravid og faderen vil ikke tage sit ansvar, så du føler dig presset til abort? Lyt til dig selv: Du er rigtig bange for, at du vil fortryde en abort resten af dit liv. Er det så ikke nu, du skal bestemme dig for at beholde dit barn? Ja, du er 40 år, men mange får børn i din alder. Og ja, du ved af egen erfaring at det kan være svært at være alenemor. Men nu er det ikke første gang, du har erfaringer at trække på. Hvis du får det skidt efter en abort, bliver det også svært for dig og din datter. Måske møder du en ansvarlig mand, så du ikke skal blive ved med at være alenemor. Og din datter har nu muligheden for ikke at skulle være enebarn.

Tag dig tid

Tag dig tid til at finde ud af, hvad du vil inderst inde, det er dig, der er gravid, det er dit valg og dig, der skal leve med det. -Ja, barnets far skal betale børnepenge, men det skulle han ha’ tænkt på tidligere, for uanset prævention så kan sex føre til graviditet. Og at presse en kvinde man elsker/har elsket til abort er meget usselt.
Prøv at overveje hvad der kunne gøre det lettere for dig at overskue at beholde barnet?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk, du kan også ringe til en rådgiver på Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske