Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Kære brevkasse - gravid efter en måned

Spørgsmål:

Jeg har set en fyr en måned, og nu er jeg gravid (5 uge), jeg er 28 år og han er 34 år. Det er tidlig synes vi begge to, han mener at jeg skal tage en abort, og jeg har meget lyst til at beholde det.

Han siger at jeg må ser det fra hans side, og vi kan lave et andet barn efter vi har været sammen længe tid. Indre i mig bliver jeg ked af at tænke på, at jeg ikke skal havde det her barn. Jeg har haft taget en abort før, hvor jeg ikke lyttede til mig selv, men gjorde, hvad min daværende kæreste ville. Den tog rigtig hårdt på mig.

Venlig hilsen den tænkesomme.

Svar:

Hej!

Du underskriver dig som den tænksomme, og det er rigtig godt, at du tager dig tid til at tænke og lytter til dig selv. Det er et tidligt i Jeres forhold, at du bliver gravid, men sex kan føre til graviditet, det vidste I begge. Det er også tidligt i forholdet med en så stor uoverensstemmelse, som denne situation kan bringe Jer ud i.

I en slags chok

Faderen reagerer som mange i hans situation vil gøre: abort må være løsningen på en uventet graviditet, og desuden et pres ift at du skal tage hensyn til ham. Han er nok i en slags chok, det var ikke på denne måde han havde forestillet sig han skulle blive far. Måske lægger chokket sig og han bliver og tager ansvar overfor dig og det lille nye liv. Måske går han, hvis du vælger at beholde.

Du har erfaring med abort, fordi du føjede din tidligere kæreste i stedet for at lytte til dig selv, og du betalte prisen. –Hvad siger din fyr til det? Gør det indtryk på ham? Hvad tænker han om, at se situationen fra din side?

Hvis du vælger abort pga pres fra fyren, kan aborten blive lige så hård som din første abort. Din fyr siger, at kan få barn senere, måske kan I det. Måske holder forholdet ikke til en abort.

At lytte til sig selv

Hvis du vælger at beholde barnet, som du har meget lyst til, lytter du til dig selv. Måske bliver du alenemor, hvordan vil det være? Har du et netværk, der kan hjælpe? Måske bliver din fyr. Måske finder du en anden mand, der vil være far for barnet.

Hvem kan du tale med udover din fyr? Hvordan kan dine livsværdier hjælpe dig i dette valg?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om dine overvejelser.

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske