Hej Jeg er en kvinde på 37 år jeg bor sammen med min kæreste på 46 år og vores 3 fælles børn. På 13, 12 og 7 år.
Min kæreste og jeg har talt ganske kort om at få nummer fire, og en dag sprang vi ud i det. Et par dage senere sagde min kæreste at han havde tænkt meget på det, at han alligevel ikke vil have flere børn, da han er sikker på det vil skabe for store problemer økonomisk, at vi ikke har tid til de andre tre, at vi ikke kan tage ud og rejse og opleve alt det vi har planlagt for fremtiden.
Han føler sig også for gammel, og kan ikke overskue flere børn siger han. Og at vores familie ikke ville kunne bære det. Hverken bedsteforældre eller vores andre børn.
Jeg vil gerne beholde det
Men for et par uger siden fandt vi ud af at jeg var blevet gravid. Jeg vidste med det samme at jeg gerne ville beholde det, at alt det han havde sagt rumsterede i mit hoved. Han er stadig fast besluttet på at en abort er det eneste rigtige og er slet ikke i tvivl. Og vores to større børn på 13 og 12 år ønsker ikke at der kommer flere børn i huset. (De ved dog ikke jeg er gravid) men vi har spurgt dem og lavet lidt sjov med det tidligere.
Har bestilt tid til abort
Jeg kan sagtens forstå det han siger. Men jeg er nu gået fra at være helt græde færdig over det og nærmest dybt ulykkelig over, at jeg føler mig så presset til at tage en beslutning der er så stik imod det jeg selv føler, til nu at have bestilt en tid til abort for at redde vores familie, økonomi, arbejde, fremtid og parforhold.
Men stadig med en følelse af – gør jeg det rigtige? Vil jeg blive glad igen? Vil jeg tilgive ham for at fortryde? For så at sætte mig i denne position?
Med venlig hilsen
Den fortvivlede…
Hej
Du er fortvivlet, og det er let at forstå. Du vil gerne beholde nummer 4, som I sammen planlagde, men føler dig presset til abort. Hvad gør det ved din kæreste at se dig så fortvivlet?
Han har fået dig ”overbevist” om, at abort vil redde Jeres familie, økonomi, arbejde, fremtid og parforhold. –Det er meget stor, og negativ, indflydelse han forventer fra et lille barn. Ja, familien bliver anderledes med et barn mere, men hvorfor se så sortsynet på det? Nr 4 bliver vel en lige så stor gave og glæde som sine 3 søskende. Hvorfor skulle Jeres familie ikke kunne bære det?
Hvordan kan bedsteforældrene have betydning for Jeres beslutning om at få et barn eller beholde det barn, som nu er på vej? Din kæreste tænker abort som det rigtige. Og ja, han havde fortrudt Jeres plan om nr 4, før du fandt ud af, at du er gravid. Men at beholde et barn, der er på vej, er ikke det samme som at beslutte sig for at prøve at opnå graviditet eller ej.
Ved din mand, hvordan du har det?
Hvad tænker han om abort? Du overvejer, om du bliver glad igen efter en abort. Ved han, at du er i risiko for at få det psykisk svært efter en abort? Og at det kan få indflydelse på også på de andre børn og parforhold, hvis du får det dårligt?
Du er i tvivl, om du vil tilgive ham; ved han det? For ja, nogle forhold kan ikke klare et barn mere, mange forhold kan ikke holde til en abort, særligt hvis parret ikke var enige. Bla fordi han ikke forstår, at hun bliver ved med at være så ked i så tid og fordi hun kan have svært ved at tilgive, at han pressede hende til et afgørende valg. Læs evt begge i brevkassen om andres erfaringer med abort.
Mht Jeres store børn. Det er naturligt, at børn i den alder ikke ønsker en baby i huset. Men det er jo ikke deres beslutning, og de kan ikke overskue, hvad det vil betyde. Hvis de vidste, at abort var en mulighed, mon da ikke de ville være skræmte over tanken? Og mon ikke de vil blive glade og stolte over lillesøster/lillebror?
Kender du og din kæreste nogen I kan snakke med, om den svære situation I står i?
Du er velkommen til at skrive igen og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig og Jer.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
