Fortvivlet over abortvalg

30. september 2020
Hej Jeg er en kvinde på 37 år jeg bor sammen med min kæreste på 46 år og vores 3 fælles børn. På 13, 12 og 7 år.
Min kæreste og jeg har talt ganske kort om at få nummer fire, og en dag sprang vi ud i det. Et par dage senere sagde min kæreste at han havde tænkt meget på det, at han alligevel ikke vil have flere børn, da han er sikker på det vil skabe for store problemer økonomisk, at vi ikke har tid til de andre tre, at vi ikke kan tage ud og rejse og opleve alt det vi har planlagt for fremtiden.
Han føler sig også for gammel, og kan ikke overskue flere børn siger han. Og at vores familie ikke ville kunne bære det. Hverken bedsteforældre eller vores andre børn.

Jeg vil gerne beholde det

Men for et par uger siden fandt vi ud af at jeg var blevet gravid. Jeg vidste med det samme at jeg gerne ville beholde det, at alt det han havde sagt rumsterede i mit hoved. Han er stadig fast besluttet på at en abort er det eneste rigtige og er slet ikke i tvivl. Og vores to større børn på 13 og 12 år ønsker ikke at der kommer flere børn i huset. (De ved dog ikke jeg er gravid) men vi har spurgt dem og lavet lidt sjov med det tidligere.

Har bestilt tid til abort

Jeg kan sagtens forstå det han siger. Men jeg er nu gået fra at være helt græde færdig over det og nærmest dybt ulykkelig over, at jeg føler mig så presset til at tage en beslutning der er så stik imod det jeg selv føler, til nu at have bestilt en tid til abort for at redde vores familie, økonomi, arbejde, fremtid og parforhold.
Men stadig med en følelse af – gør jeg det rigtige? Vil jeg blive glad igen? Vil jeg tilgive ham for at fortryde? For så at sætte mig i denne position?
Med venlig hilsen
Den fortvivlede…
Hej
Du er fortvivlet, og det er let at forstå. Du vil gerne beholde nummer 4, som I sammen planlagde, men føler dig presset til abort. Hvad gør det ved din kæreste at se dig så fortvivlet?
Han har fået dig ”overbevist” om, at abort vil redde Jeres familie, økonomi, arbejde, fremtid og parforhold. –Det er meget stor, og negativ, indflydelse han forventer fra et lille barn. Ja, familien bliver anderledes med et barn mere, men hvorfor se så sortsynet på det? Nr 4 bliver vel en lige så stor gave og glæde som sine 3 søskende. Hvorfor skulle Jeres familie ikke kunne bære det?
Hvordan kan bedsteforældrene have betydning for Jeres beslutning om at få et barn eller beholde det barn, som nu er på vej? Din kæreste tænker abort som det rigtige. Og ja, han havde fortrudt Jeres plan om nr 4, før du fandt ud af, at du er gravid. Men at beholde et barn, der er på vej, er ikke det samme som at beslutte sig for at prøve at opnå graviditet eller ej.

Ved din mand, hvordan du har det?

Hvad tænker han om abort? Du overvejer, om du bliver glad igen efter en abort. Ved han, at du er i risiko for at få det psykisk svært efter en abort? Og at det kan få indflydelse på også på de andre børn og parforhold, hvis du får det dårligt?
Du er i tvivl, om du vil tilgive ham; ved han det? For ja, nogle forhold kan ikke klare et barn mere, mange forhold kan ikke holde til en abort, særligt hvis parret ikke var enige. Bla fordi han ikke forstår, at hun bliver ved med at være så ked i så tid og fordi hun kan have svært ved at tilgive, at han pressede hende til et afgørende valg. Læs evt begge i brevkassen om andres erfaringer med abort.
Mht Jeres store børn. Det er naturligt, at børn i den alder ikke ønsker en baby i huset. Men det er jo ikke deres beslutning, og de kan ikke overskue, hvad det vil betyde. Hvis de vidste, at abort var en mulighed, mon da ikke de ville være skræmte over tanken? Og mon ikke de vil blive glade og stolte over lillesøster/lillebror?
Kender du og din kæreste nogen I kan snakke med, om den svære situation I står i?
Du er velkommen til at skrive igen og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig og Jer.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Relateret læsning: Mand ønsker kun abort

Spørgsmål fra andre i samme situation

Her kan du læse de seneste spørgsmål fra andre, der har stået i en lignende situation. Måske kan deres tanker og svar fra brevkassen hjælpe dig videre – eller give dig mod på selv at skrive ind.

Uplanlagt gravid
3. august 2026

Spørgsmål

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er 37år gammel , mor til fire skønne børn i alder 4 til 14år. Og opdagede jeg var blevet gravid da jeg var gået 8 dage over tid. Det kom fuldstændig bag på mig og kan ikke forstå hvordan det kunne ske. Min mand vil ikke have barnet og vil have mig til at få en abort. Jeg er så ked af det for føler jeg fjerner noget der er levende og det har jeg det virkelig svært ved. Men jeg kan også godt forstå min mand. Jeg har virkelig brug for hjælp. Jeg har aldrig fået en abort før og det skræmmer mig. Jeg skal have den medicinske fordi jeg kun er 5+2 og grunden til den medicinske er fordi tanken om fuld narkose skræmmer mig virkelig meget. Hjælp jeg er simpelthen så ked af det.

Svar

Hej Det lyder som en svær situation for dig! Det lyder som om, at du ikke ønsker at få aborten men at du godt kan forstå, hvorfor din mand siger, som han siger. Er der mulighed for at din mand ændre mening, hvis man får mere tid til at vænne sig til tanken. Hvordan ser jeres livssituation ud? Kan jeres familie rumme et barn mere? Du skriver at du har brug for hjælp. Er det bekymringer omkring at få en abort og hvordan det forløber, der er din største bekymring, eller er det din tvivl om hvorvidt du vil have en abort der fylder mest? Jeg forstår godt du er ked af, at stå i en situation, som du ikke har ønsket! Du er velkommen til at ringe til vores telefonrådgivning, der er åben torsdag til søndag kl. 19-22. Nummeret er 48 39 48 48, hvis du ønsker at tale med en om din situation. De bedste hilsner Maria, leder af Abortlinien.
Gravid
30. juli 2026

Spørgsmål

Jeg er 20 år og gravid med det der skulle ha været min kæreste. Han er voldelig og meget kontrollerende. Jeg er nu gravid i 14+2 og ønsker egentlig ikke en abort men politiet og mine forældre siger jeg, skal hænge på ham og være bekymret de næste 18 år når mit barn er ved hans far, hvis jeg ikke tager den abort. Der ud over siger faren han vil slå mig eller ham selv ihjel hvis jeg tager en abort. Kan jo godt se fornuften i en abort. Jeg er bare så langt inde og har knyttet mig meget til den lille og købt alt ind og ønsker ik den abort, men ønsker heller ik faren skal have kontakt til et barn, men det kan jeg jo ik fratage ham. Hvad skal jeg gøre, har ik meget tid til at tænke det i gennem.

Svar

Hej Det lyder som en meget svær situation du står i! Hvor meget dit barn skal være sammen med sin far, er noget I enten selv skal aftale eller også skal Familieretshuset involveres. Du kan læse mere om reglerne på deres hjemmeside og evt. tage kontakt og forklare din situation https://familieretshuset.dk/emner/foraeldreansvar/samvaer/. Hvis faren har været voldelig, er det ikke sikkert han skal have samvær med barnet. Du kan godt se fornuften i en abort men ønsker den ikke. Er der nogle der støtter dig i at beholde barnet? Der findes forskellige organisationer, der hjælper mødre i en sårbar situation. Du har stadig næsten fire uger inden du rammer abortgrænsen, hvilket giver dig noget tid at tænke i. Det er vigtigt ikke at træffe en forhastet beslutning. Uagtet hvad du vælger, kan beslutningen ikke gøres om. Du er velkommen til at ringe til Abortlinien når vores telefon er åben (mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og søndag) kl. 19-22 på nummeret 48 39 48 48 og snakke nærmere med en rådgiver om din situation. De bedste hilsner Maria, Leder af Abortlinien.
Seeking abortion
22. juni 2026

Spørgsmål

I am 4 to 5 weeks pregnant. I would wish to terminate it. I have called my gp and I have been advised to call a gynecologist clinic. But I have googled numbers online. Tried calling them but they are not going through. I need quick help . Please guide me on how to go about it.

Svar

Hello Sorry, but I'm not able to help you. Abortlinien is for counselling. I surgess, you call your gp again. On Abortliniens website you can read about abortion. Hope the best for you. Greetings Trine Holst Nielsen, nurse

Retten til Liv

Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv, som arbejder for at værne om livet – også før fødslen. Vi tilbyder anonym og fortrolig rådgivning, hvor du mødes med respekt, empati og åbenhed.

Vores rådgivere lytter uden fordømmelse og giver dig viden og støtte, så du kan træffe dit eget valg. Hos os bliver du aldrig presset eller manipuleret – kun mødt i din situation.

Velkommen til Abortliniens anonyme brevkasse.

Det er her du skriver dit spørgsmål. Dit spørgsmål vil blive besvaret anonymt og lagt på hjemmesiden hurtigst muligt. Der kan gå op til en uge.

Brevkassen pop-up

Skriv til brevkassen

Emne