Spørgsmål:
Jeg og min dejlige kæreste blev gravide trods hun var på p-piller. Vi har aldrig villet ha flere børn. Hun har 2 dejlige unger og jeg har 4 af slagsen. Jeg ser desværre ikke mine og har ikke gjort det i ca snart 5 år. Hendes er 12 og 15 og mine 12,14,17 og 20.
Vi har altid snakket om ikke at skulle ha flere, men så skete det så at hun blev gravid. Vi snakkede om, hvad der skulle ske og blev enige om at det nok var bedst med en abort. Jeg fortrød beslutning og prøvede at stoppe det men kunne ikke ændre min kærestes mening. Vi opdagede først graviditeten mandag for 14 dage siden og i torsdags valgte hun at tage den pille der stopper det hele og har så aborteret her i weekenden.
Jeg er så mega ulykkelig og ved slet ikke hvad jeg skal stille op med mig selv, har ikke lyst til noget og føler mig så skuffet og trist over min første og uigennemtænkte beslutning, Hendes bedste argument var at hun var bange for hendes og barnets ve og vel… hun er 43 og jeg 40.
Det lille foster nåede ikke at blive mere end ca 7 uger…
Svar:
Hej! Det er en ulykkelig beretning, du deler. Du og din kæreste havde ikke tænkt at skulle have flere børn, men ingen prævention er 100% sikker, og din kæreste blev gravid. I blev enige om abort, og det har du nu fortrudt. Mange par i Jeres situation ville have valgt som Jer, og tænkt, at “abort var bedst.”
Gad vide, hvor mange, der efterfølgende oplever det samme, at “abort var bedst”? At ønske, at man ikke var blevet gravid, er ikke det samme, som at det er bedst at få abort. Det handler jo om et lille foster, som du skriver. Og derfor får mange kvinder, og nogle mænd, det også psykisk svært efterfølgende. Typiske reaktioner er sorg, savn, skyld, tomhed og vrede, hvis man blev presset. Nu ærgrer du dig over, at du tog den “politisk korrekte” beslutning. Måske kunne du og din kæreste have beholdt barnet, hvis du havde beroliget hende i, at hun og barnets ve og vel var i gode hænder, både “hos“ dig og hos sundhedspersonale.
Hvad kan du gøre? Vær seriøs omkring, hvordan du har det. Hvordan har din kæreste det? Måske er hun lettet og fortryder ikke? Måske har du brug for at få tilgivelse fra hende, fordi du ikke straks bakkede op og “beskyttede” Jeres barn og tog positivt imod nyheden om graviditet, omend den var uplanlagt og ikke ønsket. Hvis din kæreste har det anderledes end dig, bør du måske tale mest med en anden om, hvor svært det er for dig. Læs evt i Abortliniens brevkasse om kvinders reaktion på abort. Der er ikke mange mænd, der som du skriver ind efter en abort, de har fortrudt. Men sorgen og fortrydelsen efter abort kan du formentlig genkende i mange kvinders beretninger.
Håber det bedste for dig og Jer.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske