Spørgsmål:
I torsdags fik jeg fortaget en abort. Det var ikke planlagt graviditet. Det var en svær beslutning, da min mand og jeg har 3 børn. En på 6 år, 4år og 11 mdr.
Selv den dag indgrebet skulle foregå var jeg ikke helt sikker på hvad jeg ville, 50-50% var mine odds og 60% imod og 40% for hos min mand.Vi har snakket om det at skulle måske have nr 4. Fordele og ulæmper. Der var flere ulæmper end fordele, men stadigvæk føles det forkert nu.
Jeg har aldrig troet at det ville ramme mig
Men ligenu så har jeg det meget hårdt, over den beslutning jeg tog, for i sidste ende er det jo mig der skal tage den. Selvom min mand siger at det er vores beslutning,så er jeg ikke helt enig.det er mig der tog den endelig beslutning og fik afsluttet livet på det barn det ville blive til. Jeg føler mig tom og at den var den forkerte beslutning jeg tog. Jeg har aldrig troet at det ville ramme mig, men det gjorde det og nu skal jeg leve med det resten af mit liv. Det gøre så ondt. Min mand har støttet mig meget, men han forstår ikke helt mine følelser.
Ubehagelig oplevelse
Det det også var ubehageligt var den dag aborten skulle foregå. man skal faste….det kan man godt forstå. Man kommer til samtale til tiden,uendelig lang ventetid som gøre, at man bliver mere og mere nervøs, specielt når man aldrig ar været i fuldnarkose. så kommer tidspunkt hvor man bliver ført til operationsstuen, bliver bedt om at ligge sig ned. man får målt blodtryk, sat drop i og elektroder bliver sat på. Under hele oplevelen bliver jeg mere og mere ked af det men ingen spørger mig om noget, bliver ved med deres arbejde.
Får så narkose og får at vide at det kan gøre lidt ondt. Det næste jeg kan huske at de siger mit navn og at jeg skal over på anden seng. Så er det på opvågningsstue, hvor en sygplejeske kigger til mig og til sidst får jeg så at vide at NU SKAL JEG ATLSÅ vågne op. Jeg kunne ikke, jeg var så omtåget og havde det meget svært med at vågne.
Men jeg vågnede tilsidst. det tog ca 1½ time.
Det føltes som om, kom og få det overstået og tag hjem. Det var meget ubehageligt.
Det gøre så ondt når du ikke er 100% sikker
Da jeg kom hjem, da græd og græd og græd jeg til jeg faldt igen i søvn. Jeg havde det så dårligt, og tænker meget på det jeg har gjort. Det gøre så ondt når du ikke er 100% sikker. Min mand og jeg har snakker og snakket om det, og jeg har fortalt ham, hvordan jeg har det. Men jeg tror ikke at han helt forstår hvordan jeg har det. Det er jo ikke hans krop og hans psyke der går det igennem, men min. Jeg har ikke lyst til at morer mig, har ikke lyst til at møde familien, og har ikke overskud til at holde min søns 1 års fødselsdag om 24 dage. Er det normalt at have det sådan? Jeg er ikke den glade person jeg var inden aborten, og har svært at se noget positivt ligenu. Det gøre så ondt. Desværre kan jeg ikke skrue tiden tilbage…..og skal leve med det resten af mit liv.
Svar:
Hej! Ja, du har det rigtig dårligt og ja, for mange kvinder er det en normal reaktion efter en abort. Særligt for de kvinder, der som du, var i tvivl om abort-beslutningen.
Din mand vil gerne støtte og hjæpe dig, men nej, han forstår nok ikke helt, hvordan du har det. -Det er også mange pars oplevelse efter en abort.
Nogle har gavn af en samtale
Typiske reaktioner efter en abort er sorg, savn, tomhed, skyld og evt vrede. Hvilke tanker og følelser har du? Nogle kvinder, der oplever skyld, kan have gavn af en samtale med en præst om skyld og tilgivelse. Hvis du har lyst til det, kan Abortlinien henvise til en præst i nærheden af, hvor du bor. Nogle har glæde af at tale med en psykolog. Vigtigst er det, at du bliver taget alvorligt af dem, du taler med. At din oplevelse af, at aborten føles forkert, ikke negliseres. Og hav tålmodighed med dig selv og forvent ikke, at du “lige” kommer over aborten. Nej, tiden kan ikke skrues tilbage og du skal leve med at du har fået en abort, men hvis du tager din reaktion seriøst, kan du få det bedre.
Dyrekøbt erfaring kan hjælpe andre
Det er et koldt sygehussystem, du beskriver. -Du blev mere og mere ked af det, men ingen turde eller ville stille det “besværlige” og afgørende spørgsmål, om du var sikker på, at du ville have aborten. -Måske fordi personalet selv har det svært med aborter? Måske din dyrtkøbte erfaring kan være en hjælp for andre kvinder, der er i tvivl om, de skal beholde deres barn eller få en abort.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk. Du kan også ringe og tale med en rådgiver på Abortlinien om, hvad du føler og tænker.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske