Er abort for sent?

17. april 2019
Min eks er gravid. Hun har taget en test og har ikke haft mens i omkring 40 dage. Er abort for sent? Kan man gøre det uden hendes og mine forældre finder ud af det?
Hej
Man kan få abort indtil udgangen af 12. graviditetsuge. 40 dage er ca 6 uger, din eks-kæreste er måske i 7. uge. Graviditetsuger tælles fra sidste menstruations første dag.
Hvor gammel er din eks-kæreste, siden du spørger til, om Jeres forældre skal vide besked om abort? Hvis man er under 18 år, skal ens forældre give tilladelse til abort. I særlige tilfælde kan der gives dispensation fra dette.
Hvordan har din eks-kæreste det? Ønsker hun abort?
Abort er en stor beslutning, det handler om et lille ufødt barn, mange fortryder og mange får det psykisk svært efterfølgende. Der er altid andre muligheder end abort. Læs evt på Abortliniens hjemmeside.
Hvad tænker du om dit ansvar? Hvordan kan det være, Jeres forældre ikke må vide noget? Kender de ikke til, at I har haft sex?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk, det er din eks-kæreste også.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Relateret læsning: Ung og gravid

Spørgsmål fra andre i samme situation

Her kan du læse de seneste spørgsmål fra andre, der har stået i en lignende situation. Måske kan deres tanker og svar fra brevkassen hjælpe dig videre – eller give dig mod på selv at skrive ind.

Seeking abortion
22. juni 2026

Spørgsmål

I am 4 to 5 weeks pregnant. I would wish to terminate it. I have called my gp and I have been advised to call a gynecologist clinic. But I have googled numbers online. Tried calling them but they are not going through. I need quick help . Please guide me on how to go about it.

Svar

Hello Sorry, but I'm not able to help you. Abortlinien is for counselling. I surgess, you call your gp again. On Abortliniens website you can read about abortion. Hope the best for you. Greetings Trine Holst Nielsen, nurse
Abortfortrydelse
29. april 2026

Spørgsmål

Hej, jeg er 41 år gammel og har to børn på næsten 4 og 7 år. Livet har været godt, og selvom jeg nogle gange forestillede mig tre børn, blev jeg fuldstændig overrasket, da jeg blev uplanlagt gravid og gik i chok og med en lammende angst. Efter 8 dage kunne jeg ikke håndtere alle de negative tanker og fik en abort (i 5. uge), hvilket min mand har støttet, men ikke selv ville have valgt. Umiddelbart efter fortrød jeg det, men prøvede at lægge det i baghovedet. Men nu kan jeg ikke få det ud af hovedet; hvordan jeg nu ville være i ti uger, hvordan jeg ikke gav min søn chancen for at blive storebror. Jeg tror, ​​at min første menstruation snart kommer, hvilket kan få tankerne til at eskalere. Har andre haft det sådan, og hvor lang tid tog det at slutte fred med det? Jeg overvejer endda, om vi skal prøve at få en baby, men jeg ved, at det skal sættes på pause, da det er mine hormoner og ikke mit hoved, og jeg ved, at det ikke kan erstatte det, jeg allerede har valgt at stoppe.

Svar

Hej Det lyder hårdt for dig. Du har fortrudt din hurtige beslutning om abort, og det fylder meget for dig. Måske også for din mand? Og ja, mange andre har som dig fortrudt deres abort. Mange vælger (for) hurtigt abort ved uventet graviditet. Kaostanker kan fylde, graviditetshormoner giver mange slags følelser, mange forestiller sig, at en abort spoler tiden tilbage til før graviditeten. Men mange oplever som dig at fortryde. Og endda overveje ny graviditet. Hvor lang tid det tager at slutte fred med sin beslutning, er meget individuelt. Læs evt. her https://abortlinien.dk/efter-abort/ Vær tålmodig med dig selv. Hvem kan du tale med? Håber det bedste for dig. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Spontan bort og ujævn cyklus
8. april 2026

Spørgsmål

Hej Jeg fik en spontan abort i uge 7+4 for ca. fire måneder siden. Jeg fik menstruation igen en måned efter, men siden har min cykluslængde været uregelmæssig. Den var helt regelmæssige før graviditetstabet. Er det normalt?

Svar

Hej Det er trist med din spontane abort. Menstruationscyklus kan ændre sig efter graviditet. Det er ikke mange cyklusser, du har haft, efter din abort, så måske det snart ændrer sig til mere regelmæssighed. Tal evt. med din læge om det. Måske du har været gravid igen og aborteret meget tidligt... Håber det bedste for dig. Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Retten til Liv

Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv, som arbejder for at værne om livet – også før fødslen. Vi tilbyder anonym og fortrolig rådgivning, hvor du mødes med respekt, empati og åbenhed.

Vores rådgivere lytter uden fordømmelse og giver dig viden og støtte, så du kan træffe dit eget valg. Hos os bliver du aldrig presset eller manipuleret – kun mødt i din situation.

Velkommen til Abortliniens anonyme brevkasse.

Det er her du skriver dit spørgsmål. Dit spørgsmål vil blive besvaret anonymt og lagt på hjemmesiden hurtigst muligt. Der kan gå op til en uge.

Brevkassen pop-up

Skriv til brevkassen

Emne