Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Egoistisk ikke at ønske abort?

Spørgsmål:

Jeg er i den situation, at jeg har et barn på lige knap et år med en, der ikke ønsker at have noget med barnet at gøre, og jeg er blevet gravid med min kæreste. Han føler sig ikke klar, og føler mig tvunget til at gå imod mine principper og tage en abort.

Burde jeg at være egoistisk at beholde? Eller skal jeg lytte til hans ønske? Det skal lige siges, at jeg er glad for endnu en graviditet, og vil gerne selv gennemføre. Mit barns humør er påvirket af min usikkerhed, så tør ikke at tænke på hvordan at det påvirker begge vores humør, hvis jeg skal gå igennem en abort.

Svar:

Hej
Du er gravid og glad for det og vil gerne gennemføre din graviditet. Din kæreste føler sig ikke klar og ønsker abort. Det er svært for dig, skal du lytte til din kæreste og få en abort, der er imod dine principper og som du allerede nu er bekymret for følgerne af…?

Er det egoistisk at beholde barnet? Er det, hvad din kæreste tænker?
Ligenu er din kæreste ikke klar, måske bliver han det inden barnet bliver født, måske ikke. Overvej, hvordan det kan være egoistisk at passe på det lille nye liv indeni dig?
Din kæreste er ikke klar, men han har vidst, at mulighed for graviditet var tilstede, når I har sex. Overvej, om det er egoistisk af ham at presse på i fht abort, som er dig imod og som du risikere at betale en høj pris for?

Overvej, hvordan du tror, du vil have det efter en evt abort, som du har fået efter pres fra din kæreste? Hvordan tror du, du vil have det med din kæreste?
Nogle forhold kan ikke holde til et barn, mange forhold kan ikke holde til en abort, særligt hvis parret ikke var enige. Bla fordi han ikke kan forstå, at hun bliver ved med at være så ked af det i så lang tid og fordi hun oplever vrede overfor ham, der har presset hende ud i så afgørende et valg.

Læs evt begge på Abortliniens hjemmeside om følger af abort, læs evt i brevkassen om andre kvinders erfaringer med abort. Overvej begge, om I vil udsætte dig og Jer for risiko for abortens pris.
Jeg vil opfordre dig til at lytte til din kæreste og sammen undersøge, hvad han mener, når han siger, han ikke er klar. Undersøg, hvordan han kan blive klar. Graviditeten er lang, meget kan nå at falde på plads.

Beslutningen er din, overvej, hvad du helst vil leve med: barn (måske med, måske uden din kæreste) eller abort (måske med, måske uden din kæreste).

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om dine tanker.

Håber det bedste for dig og Jer.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske