Jeg er en kvinde på 23 år.
For snart 1½ år siden (puha det føles som i går!) fandt jeg ved et tilfælde ud af at jeg var gravid.
Jeg brugte p-piller, og havde derfor slet ikke regnede med det. Tog bare en test fordi mine bryster var lidt ømme, og min menstruation ikke var kommet.

Det viste sig så at jeg var 10 uger henne.
Min kæreste og jeg havde på daværende tidspunkt ikke været sammen så længe. Men jeg havde gjort det klart fra start at jeg ikke brød mig om aborter, og jeg ikke kunne se mig selv få en hvis uheldet var ude.

Inderst inde blev jeg glad

Uheldet var jo desværre så bare ude, og inderst inde blev jeg lidt glad da jeg stod med testen. Det var nyt og spændende; jeg skulle være mor!

Min kærestes og families reaktion var bare slet ikke som jeg forventede. Min kæreste brød helt sammen, og forklarede at det ville ødelægge hans liv at blive far nu og hans familie bakkede ham op. Min familie synes også det var en forfærdelig idé at få barnet, og en abort var jo ingenting i dag.
Jeg vidste at jeg ikke ville kunne ødelægge min familie og min kærestes liv, og følte derfor ikke at jeg havde andet valg end at få en abort.

Jeg blev akut henvist til sygehuset (på det tidspunkt var jeg næsten 12 uger henne) og skulle have aborten.

Græd under hele forløbet

Hverken min familie eller min kæreste mødte op, da jeg skulle have aborten, og jeg græd under hele forløbet lige indtil de lagde mig i narkose. Jeg havde bare lyst til at stikke af og hver celle i min krop skreg at det var forkert.
Kort tid efter aborten havde jeg en følelse af at jeg var lettede. Nu var det overstået og jeg skulle videre.
Det varede dog ikke længe.
Det er nu 1½ år siden, og jeg synker dybere og dybere ned i et sort hul. Jeg er tænker børn som det første hver eneste morgen, og hver eneste dag er mit højeste ønske at få et barn eller kunne skrue tiden tilbage.

Ser babyer overalt

Jeg ser babyer og barnevogne over alt, og jeg græder dagligt!
Jeg er blevet bitter og indebrændt på min kæreste, og det er ved at ødelægge vores forhold. Jeg bebrejder ham og min familie for min ulykke, og inderst inde ville jeg nok den dag i dag vælge barnet til og dem fra hvis jeg fik en ny chance. Jeg skifter mellem at være ulykkelig og deprimeret og til at være rasende over at skulle igennem det her.

Er træt af at være så ulykkelig

Jeg føler ikke at der er nogen der forstår mig, og jeg er så træt af at gå og være så ulykkelig!
Jeg har fortalt min kæreste, jeg vil have et barn. Jeg vil have det, han tog fra mig! Men det vil han ikke give mig fordi han ikke er klar. Nu er jeg ved at nå så langt ud at jeg leger med tanken om at forlade ham og få et barn med en anden.

Det eneste jeg kan tænke er at jeg vil have det der blev taget fra mig!
Jeg har ikke råd til en psykolog.
Men jeg føler heller ikke at jeg kan fortsætte sådan her.
Hvad skal jeg gøre?

Hej! Du har det rigtig svært og det er ikke mærkeligt. Dine reaktioner med at være ulykkelig, vred, se babyer overalt og jeres svære parforhold er helt normale reaktioner efter en abort, og særligt en abort som du ikke ønskede.

De fleste kvinder får det psykisk svært efter en abort, i kortere eller længere tid og i forskellig sværhedsgrad. Typiske reaktioner er sorg, savn, skyld, tomhed og vrede, –hvis man blev presset. Disse reaktioner kommer bag på mange kvinder, og nok også på omgivelserne, der synes det er så “let” og indlysende med en abort.

Find nogen at tale med

Hvad skal du gøre? Du skal have tålmodighed med dig selv, du kan sikkert godt få det bedre, men aborten bliver ved med at være en del af din livshistorie. Hvis du har fortrolige, der kan lytte og forstå og som ikke vil neglisere din oplevelse, så tal med dem. Måske kan du skrive noget ned, hvad du føler og tænker. Evt skrive noget ned til det lille liv, der døde.

For nogle kvinder er det en god hjælp at tale med en præst om skyld og tilgivelse. Hvis du er interesseret i det, kan Abortlinien henvise til en præst i nærheden af dig. Du har ikke råd til en psykolog, men tal evt med din læge. Du er også velkommen til at ringe til Abortlinien og tale med en rådgiver, 48394848. Og du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske