Spørgsmål:
Jeg fandt i går ud af at jeg var gravid. Jeg kunne ikke finde ud af hvordan jeg skulle reagere. Tanken om at blive mor ligger så fjernt.
Selvfølgelig har jeg et ønske om at stifte familie, men så lige pludseligt!
Efter noget tid var jeg ikke i tvivl. Denne “fejl” skal ud af verden, og så må jeg bare lade som om intet er sket.
Ringede til min mor
Men lidt efter igen fik jeg andre tanker. Jeg ringede min mor til råds. Hun blev lykkelig da jeg fortalte at jeg var gravid, og ulykkelig da jeg fortalte at min løsning på dette, ville være abort. Min mor kender mig bedre end mange andre, og hun mener at jeg uden tvivl ville kunne tage mig af et barn, og at jeg ville blive lykkelig hvis jeg besluttede mig for at blive mor.
Jeg har en fantastisk kæreste som jeg kan dele alle mine tanker med, og han deler alle sine tanker med mig. Det er som om at han ser sig selv som værende gravid, hvilket han i realiteten også er. Det er dejligt med den tryghed. Han kan sagtens se sig selv som far nu, han ved dog ikke om det er det han ønsker.
Har så mange drømme
Både min kæreste og jeg er i forfærdelig stor tvivl. Vi ved begge at vi sagtens ville kunne tage os af et barn nu. Men det er som om at tanken om ikke at skulle have et barn lige nu er lige så lokkende. Vi ville jo altid kunne få et barn et senere tidspunkt.
Vi drømmer begge om at komme på kunstakademiet, i Danmark eller udland. Og går begge på en forskole til kunstakademiet lige nu. Vi er godt begge klar over at det sagtens kan lade sig gøre, at være gravid under uddannelse, men der kommer med sikkerhed nogle begrænsninger.
Tanken om at blive forældre er bare skræmmende stor. Jeg føler mig jo stadig selv som et barn. -samtidig er det en lokkende og varm tanke.
Jeg var til lægen. Og hun havde næsten samme reaktion som min mor.
Det jeg ønsker er én der kan hjælpe mig på vej til en beslutning, udfra mig. Skal jeg bevare mit unge liv? eller blive mor?
Jeg er virkelig fortvivlet.
Svar:
Hej. Om du skal “bevare dit unge liv” eller blive mor er en beslutning , du skal tage, for det er -primært- dig, der skal leve med dit valg, uanset hvad du vælger. Men at tænke meget over hvad du vil og tale med forskellige kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du vil inderst inde.
Jeres barn er ikke planlagt og derfor synes I, som mange andre, at I “bliver nødt til” at beslutte, om barnet skal beholdes eller ej. Men hvorfor egentlig stille spørgsmåls- tegn ved det? Barnet er der jo, og det er du og din kæreste ansvarlige for. Hvad er den tvingende grund til, at barnet ikke skal leve? Og til at du skal have en abort med i din livsbaggage? Hvad tænker du om abort?
Mange får det svært efter abort
Mange kvinder får det psykisk svært efter en abort, i kortere eller længere tid og i forskellig sværhedsgrad. Typiske reaktioner efter en abort er sorg, savn, skyld, tomhed. Mange fortryder deres abort og har blot lyst til at blive gravid hurtigt igen.
Måske du og din kæreste skulle læse om abort på Abortliniens
hjemmeside. Og måske også om fosterudvikling, så I kan få et “billede” af, hvad det lille barn er.
Prøv at overvej, hvad der kunne gøre det lettere for dig at overskue at beholde barnet? Og prøv at tal om, hvordan I tror I ville have det, hvis I besluttede Jer for en abort? Og hvordan I tror, I ville have det, hvis I havde besluttet at beholde barnet?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk
Håber,det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske