Forladt og gravid.

Forladt og gravid

14. januar 2015

Jeg står i en virkelig fæl situation lige nu.. Jeg havde en rigtig dejlig kæreste, og vi har været sammen i 9 måneder, men i onsdags vælger han så at forlade mig. Til fordel for en anden, har jeg så fundet ud af. Men ikke nok med det, så har jeg ikke fået min menstruation. Jeg så det egentlig ikke som noget pussigt, da jeg tit havde meget svingende menstruationer. Men jeg tænkte at jeg hellere måtte tage en test, for at være sikker, nu hvor han var gået fra mig.

Og ja, til morges viste den så at jeg var gravid, jeg kom akut til lægen, og deres test viste også bragende positiv. Og jeg begyndte jo at tude, for ikke nok med at den fyr, som jeg elsker mere end jeg nogensinde har gjort før, har forladt mig, så er jeg ovenikøbet gravid med hans barn.

Vil ikke betale til et barn, han ikke ønsker

Jeg ringede så til ham idag, efter lægebesøget – og fortalte at sådan lå landet. At han havde gjort mig gravid. Det ville han absolut ikke høre tale om. Det skulle bare fjernes, for han ville ikke gå og betale til noget han ikke ville ha´. Og jeg håbede så bare på at han i det mindste ville vedkende sig det barn, og se det indimellem og være dets far. Men det ønsker han ikke – han vil slet ikke ha´noget med det at gøre, høre om det eller se det.

Ville gerne være mor

Det sætter mig i en virkelig skidt situation, for jeg ville gerne være ung mor, men jeg er virkelig så ulykkelig for, at jeg er blevet gravid. Men jeg ved ikke om jeg kan klare at få en abort. Det vil virkelig tage hårdt på mig, for hvad nu hvis jeg senere hen ikke kan blive gravid? Eller hvis jeg ikke finder en ny kæreste, hvor det udvikler sig til børn osv. Det er virkelig hårdt. Det skal siges at jeg kun er 21 år og ved ikke, om jeg kan klare dette alene uden faderen.. Også selvom vi ikke er sammen, så bare det at jeg ville vide at han er der – men det er han absolut ikke.

Hvis han sagde, at han gerne ville ha´ noget med barnet at gøre, så havde jeg nok også beholdt barnet. Men det at han ikke vil, får mig mest til at vælge abort. Men jeg tænker hele tiden på hvad der kan ske i fremtiden.

Jeg er så ulykkelig, hvad skal jeg dog gøre?? Er virkelig i tvivl om jeg skal få abort. Og om det er dét bedste for mig.

Hej! Ja, det må være en ulykkelig og mærkelig situation at stå i. Du skriver, du er i tvivl om abort og at du egentlig gerne vil være ung mor. Det er helt din beslutning, om du vælger barn eller abort. At din eks-kærste opfører sig uansvarligt overfor dig og jeres barn, behøver ikke få dig til at handle uansvarligt overfor det du inderst inde gerne vil. Det er trist for ham og barnet, at han ikke vil vedkende sig det, men han kan jo komme på andre tanker. Og du kan jo få en anden kæreste, der vil være god imod dig og barnet. Hvad kunne hjælpe dig til at overskue at beholde barnet? Hvordan ser dit netværk ud?

Jeg vil opfordre dig til at være meget sikker på, hvad du vil. Mange kvinder får det psykisk svært efter en abort – i kortere eller længere tid og i forskellig sværhedsgrad, Sværest er det for de kvinder, der har været i tvivl om deres valg. Mange reagerer med at ville være gravide hurtigt igen. Og så kæmper de med sorg, savn, tomhed, skyld og måske vrede overfor den/de, der har presset hende til at handle imod hendes eget ønske.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk

Håber, det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen

Spørgsmål fra andre i samme situation

Her kan du læse de seneste spørgsmål fra andre, der har stået i en lignende situation. Måske kan deres tanker og svar fra brevkassen hjælpe dig videre – eller give dig mod på selv at skrive ind.

I tvivl om barn nr. 4

5. maj 2026

Spørgsmål

Jeg har lige opdaget at jeg er gravid med nummer 4. Det var IKKE planlagt. Min umiddelbare grundfølelse er at jeg ikke magter det, min mand har det på samme måde. Men samtidig er ingen af os glade for idéen om at få det fjernet. Vi har i forvejen 3 drenge på 7, 5 og 2 år. Min mand kommer først hjem fra arbejde lige inden de bliver puttet om aftenen. Jeg har planer om måske at skulle starte på studie til februar efter at have været gået hjemme næsten siden den første, og tanken om at skulle starte forfra igen virker lidt uoverskuelig. Og så fylder en masse tanker om vi kan være der nok for alle 4 også. Økonomien fylder også en del. Ikke fordi vi er af den overbevisning at de har brug for at vi køber en masse nyt legetøj osv, jeg er stor forbruger af genbrug. Men det er fx et eventuelt ekstra efterskoleophold(om mange år), et større hus, en ekstra flybillet hvis vi på et tidspunkt vil ud at rejse. Vi står i forvejen et sted hvor vi ikke kan låne til at købe hus fordi vi har 3 børn, så en til eller fra gør jo måske ikke det store, men det hjælper i hvert fald ikke på muligheden for at kunne låne en dag. Men så dukker små billeder op af de to store, der hjælper deres lillebror(som heller ikke var planlagt, men meget elsket), og så meget glæde de har af hinanden, samt sætningen 'man fortryder kun de børn man ikke fik', og så bliver jeg alligevel i tvivl om det ikke bare ville være en kæmpe gave med endnu en baby. Jeg er meget forvirret over at være så meget i tvivl, det har jeg ikke prøvet de andre gange, så jeg tror bare jeg mangler lidt input udefra til at hjælpe tankerne med en beslutning snart. Så.. 4 børn for/imod? Er det for risikabelt? På forhånd mange tak fra en forvirret og følelsesladet mor ❤️

Svar

Kære du Det er helt naturligt og meget normalt at blive overvældet af mange blandende følelser, når man står med en graviditet, og særligt når den ovenikøbet kommer uventet. Du spørger om det er for risikabelt. Hvad er det, du ser som risikabelt ved det? Du nævner nogle praktiske forhold bl.a. evt. opstart af studie og økonomi. Det er selvfølge forhold der er værd at tænke over. Har du alligevel mulighed for at starte på studie og så holde barsel, eller udskyde starten et år? Hvis du forestiller dig jeres familie om 5/10/15 år med og uden barn nr. 4, hvordan ser det så ud? Hvilket scenarie kan du bedst lide? Det er helt normalt at være i tvivl og føle sig usikker på fremtiden, når man bliver ramt af en livsomvæltning, og det er en uventet graviditet. Uagtet hvad du vælger, så vil denne graviditet have været der. At få en abort sletter ikke fortiden, derfor skal du også overveje, hvad det kan komme til at betyde for dig/jer, hvis I vælger at afbryde graviditeten. Dette kommer desværre som en overraskelse for nogle. Læs evt. nogle af brevene i kategorien “Efter abort” Gravid og i tvivl? Skriv til Abortliniens brevkasse. Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan kvinder og familier bliver påvirket af en abort. Det er kun jer der kan opveje for/imod. Jeg synes det lyder som om mange af dine bekymringer mest går på noget praktisk, og ikke på hvorvidt I ville kunne elske og rumme endnu en baby. Jeg håber dette var hjælpsomt. Du er velkommen til at ringe til Abortlinien på 48 39 48 48 kl. 19-22 søndag til torsdag, hvis du ønsker at snakke med en om dine overvejelser. De bedste hilsner Maria Kofod Primdahl, leder af Abortlinien.

40 og håbløst meget i tvivl

4. maj 2026

Spørgsmål

Hej. Jeg er 40, min mand er 44. Vi har to dejlige og velfungerende børn på 7 og 4 år. Nu er jeg gravid ved en uforsigtighed. 8+1. Min mand har egentlig altid drømt om 3 børn. Jeg har aldrig rigtig drømt om børn. Vi er begge taknemmelige for de to vi har, og var også enige om, at vi ikke skal have flere. Vi føler begge at vores familie er fuldkommen, og der er ingen i vores omgangskreds, der forventer at vi nogensinde skal have flere. Det har jeg været meget tydelig omkring. Når nu jeg så er blevet gravid, var min første tanke "shit, det skal vi ikke have." Men jeg synes også at vi ikke kan være bekendt at træffe en hurtig beslutning. Vi kan godt betegnes som ressourcestærke forældre og vi har i panik kigget på økonomien og bolig og vurderer, at vi godt kan have 3 børn. Jeg er meget opmærksom på om jeg bløder, med en blanding af håb og frygt. Vores børn har uafhængigt og uvidende begge givet udtryk for, at de godt vil have en søskende mere. Og min mand ser på mig med forelskede øjne. Men. Nøj, hvor kan jeg ikke overskue en graviditet mere med de gener, der følger med, og et halvt år med amning, ensomheden, pusletasken og oppakning, følelsen af at være låst til hjemmet, og 3 år med ble og vågne nætter. Jeg kan ikke se mig selv som højgravid, eller gå rundt med barnevogn. Jeg var færdig med alt det der. Jeg er bange for at føde, selvom jeg har haft to drømmefødsler. Jeg orker ikke at aflevere og bringe på forskellige institutioner. Flere madpakker. Flere lange putninger. Flere fritidsaktiviteter. Flere legeaftaler. Flere forældrearrangementer. Vi er allerede de gamle forældre i klassen og børnehaven. Jeg er træt og videre, jeg var igang med perimenopause, med hedeture, søvnløse nætter, hjerne tåger, nedtrykthed, humørsvingninger, uregelmæssige cykluser osv. Jeg har længe glædet mig til et liv uden bleer og toilethjælp. Og indtil den positive test glædede jeg mig til at mine børn selv kan gå i skole sammen om godt 2 år. Jeg tænker at det også er 4 år mere med et hjemmeboende barn. Men Herre Gud, det er jo kun 4 år. Jeg har rigtig svært ved at finde lysten til alt det og lysten til en baby. Jeg bliver ikke skruk, når jeg ser en baby. Men det kommer vel? Vi har vidst det her i 3 uger og synes at chokket har lagt sig. Min mand er mega klar. Men jeg hælder hverken og både til at gennemføre og til at afbryde graviditeten. Jeg forestiller mig at sidde juleaften med en baby i armene og tænke, hvor var det godt at vi gjorde det. Og at sidde juleaften og tænke, vi kunne have haft en baby på 14 dage, hvor var det godt at vi ikke fik det. Hvordan hulan træffer vi en beslutning?

Svar

Kære dig Jeg kan godt forstå at graviditeten kom som et chok, når du nu var et helt andet sted i dit liv. Du skriver at du ikke vil træffe en hurtig beslutning, det tror jeg er rigtig godt. Du har stadig god tid til at overveje situationen, og det er vigtigt ikke at træffe en forhastet beslutning. Abortgrænsen er først ved uge 18, så du har mange uger endnu. Det lyder som om, at du har meget fokus på den ekstra praktik, der vil være de første år mens barnet er lille. Det fylder selvfølgelig også meget. Hvad sker der, hvis du forestiller dig jeres familie om 5/10/15 år med eller uden et ekstra barn? Du skriver at I begge synes jeres familie er fuldkommen men samtidig lyder det også som om, at der godt kan være plads til en ekstra, hvis det er det I beslutter. Du skriver at du har svært ved at finde lysten til en baby. Som du selv skriver, så kommer det nok, hvis det er din baby. Og selv hvis ikke det kommer, så er det jo en afgrænset periode, hvor de er babyer. Som du også selv skriver, så drejer det dig mest om det første halve til hele år. Du skriver at du ikke orker en graviditet mere og en barsel med alt hvad der følger med af ensomhed og praktik. Har I talt om denne del? Kan du og din mand lave nogle aftaler, om at han tager sig af/ gør x, z, y, så du måske kan fokusere mere på at have det rart (så vidt muligt) under graviditeten og barslen? Du skriver også at du er bange for at føde, selvom du har haft drømmefødsler. Måske er der alligevel noget fra dine tidligere fødsler, der skal bearbejdes, så du kan få ændret din forventning. Dette kan en jordemoder, privat praktiserende jordemoder eller doula hjælpe med. Du spørger hvordan I træffer en beslutning. Din mand vil gerne have barnet, du er i tvivl. Det er helt normalt at være i tvivl og føle sig usikker på fremtiden, når man bliver ramt af en livsomvæltning, og det er en graviditet. Uagtet hvad du vælger, så vil denne graviditet have været der. At få en abort sletter ikke fortiden, derfor skal du også overveje, hvad det kan komme til at betyde for jeres forhold, hvis I vælger at afbryde graviditeten. Dette kommer desværre som en overraskelse for nogle. Læs evt. nogle af brevene i kategorien "Efter abort" Gravid og i tvivl? Skriv til Abortliniens brevkasse. Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan kvinder og familier bliver påvirket af en abort. Der er mange forskellige overvejelser i spil. Jeg håber I kan træffe den beslutning der er rigtig for jer. Hvis du har lyst til at tale om din overvejsler med en udefrakommende er du velkommen til at ringe til vores telefonlinje på 48 39 48 48 torsdag til søndag kl. 19-22 De bedste hilsner Maria Kofod Primdahl, leder af Abortlinien.

Vil jeg overhovedet have barn nr. 2?

27. april 2026

Hej alle 🌿 Jeg skriver her, fordi jeg virkelig har brug for at høre andres tanker og erfaringer – jeg står i et dilemma, som fylder rigtig meget hos mig lige nu. Jeg har en datter på 3 år, som jeg elsker over alt på jorden. Vi har en virkelig god hverdag som familie – ro, overskud og nærvær. Jeg nyder så meget at kunne være 100% til stede for hende og følge hende i alt det, hun er i lige nu. Min mand har altid forestillet sig, at vi skulle have to børn. Jeg har nok altid været mere i tvivl, men har også tidligere haft perioder, hvor jeg tænkte, at det nok skulle være sådan. På det sidste har jeg dog faktisk fundet ro i tanken om, at vi “bare” er os tre – og jeg har haft det virkelig godt med den tanke. Nu står vi så i en situation, hvor jeg er gravid meget tidligt (uge 5). Og jeg kan mærke, at det sætter gang i rigtig meget i mig. Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg ikke mærke lysten til et barn mere. Jeg kan faktisk mærke en lettelse ved tanken om, at vi ikke skal have flere. Samtidig får jeg dårlig samvittighed – både overfor min mand, som egentlig gerne vil have et barn mere, og overfor det “mulige liv”, der måske er startet. Noget af det, der også fylder, er:

Jeg er bange for at miste den ro og det overskud, vi har nu.
Jeg havde en periode efter min første fødsel, hvor jeg syntes, det var psykisk svært, og det er jeg bange for at opleve igen.
Jeg ved, at en graviditet (hvis den bliver som sidst) vil betyde, at jeg ikke kan være der for min datter på samme måde, og det gør virkelig ondt at tænke på.
Jeg kan faktisk ikke se et liv med to børn for mig – jeg kan kun mærke, at jeg er glad for det, vi har

Min mand har været virkelig forstående og sagt, at det ikke er det værd, hvis jeg skal have det sådan her. Men jeg kan stadig mærke skyld og tanker som: “hvad nu hvis” og “hvad kunne det være blevet til”. Så jeg tror egentlig, jeg søger jer, der måske har stået i noget lignende:

Har nogen af jer valgt kun at få ét barn – og hvordan har det været for jer?
Har nogen stået i en situation, hvor I var i tvivl om en graviditet – hvad gjorde I, og hvordan havde I det bagefter?
Og hvordan håndterer man den der skyld og de tanker om det, man fravælger?

Jeg håber, det giver mening. Det føles sårbart at dele, men jeg har virkelig brug for at høre, hvordan andre har oplevet det. Tak fordi I læste med 🤍

Retten til Liv

Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv, som arbejder for at værne om livet – også før fødslen. Vi tilbyder anonym og fortrolig rådgivning, hvor du mødes med respekt, empati og åbenhed.

Vores rådgivere lytter uden fordømmelse og giver dig viden og støtte, så du kan træffe dit eget valg. Hos os bliver du aldrig presset eller manipuleret – kun mødt i din situation.