Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Bange for at være gravid

Spørgsmål:

Hej :)
Jeg er en pige på 17, som for en uge siden havde ubeskyttet sex med min kæreste. Jeg har siden oplevet voldsomme rygsmerter, på samme tid med mildere smerter i maven. Menstruationssmerte-agtigt, men det ligger mere i ryggen denne gang. Da vi havde sex var det en uge siden jeg havde haft min menstruation, og umiddelbart tænkte jeg ikke så meget over det, for jeg var overbevist om at “jeg bliver ikke gravid”.
Nu sidder jeg her, og har allerede lagt markant mærke til humørsvingninger, som sagt smerter i ryggen, og en konstant træthed der hænger over mig. Jeg er lige flyttet ud hjemmefra, og har ikke så meget kontakt med min familie. Skal man have forældretilladelse for at kunne få en abort? Lyder det som om at jeg er gravid? Og koster det penge at få en abort, eller kan man gør det gratis, eller for billige penge?
Jeg er sindssygt bange for, at være gravid da jeg overhoved ikke er klar til at være mor. Jeg er 17 år gammel…
Jeg håber virkelig i vil hjælpe.
Nervøse tanker fra den lille pige der ikke vil være mor.

Svar:

Hej
Du er en “lille pige der ikke vil være mor”. Alligevel har du haft ubeskyttet sex. –Det lyder ret uansvarligt. Overvej at vente med sex, til du er klar til at blive gravid. Denne situation kan du komme til at stå i igen, for ingen prævention beskytter 100% mod graviditet. Abort er alvorligt. Det handler om et lille ufødt barn. Bla derfor får de fleste piger/kvinder det psykisk svært efter abort.
Når man er under 18 år skal ens forældre give tilladelse til abort. Abort er gratis. Dine symptomer kan skyldes graviditet, men kan også skyldes andet. Hvis det fortsætter, bør du tale med din læge.
Hvis du ikke får din menstruation til forventet tid, skal du tage en test. Hvis den er positiv, er du velkommen til at skrive igen.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske