Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Alenemor eller abort?

Spørgsmål:

Hej Abortlinje. Jeg er en pige på 24 år og min kæreste er 26 år. Vi har kendt hinanden igennem 6 år, været kærester i 2 af dem og boet sammen det sidste 1,5 år. Vi har aldrig haft problemer i vores forhold, alt har været som og svære på en lyserød sky.

Men efter et år med corona, hvor vi begge har været hjemsendt og vi ikke rigtigt har kunne gøre så mange ting, så er forholdet bare blevet for meget hverdag lidt for hurtigt. Min kæreste åbnede op omkring, at han savner plads og overskud. + at han gerne vil fokusere på hans karriere. Og han kan ikke være 100% på job og 100% i forholdet på samme tid.

En uge efter han åbnede op omkring dette fandt vi ud af, at jeg er gravid. Jeg har spist p-piller, men har måske været lidt for dårlig til at huske dem hver dag de sidste par måneder, fordi jeg har været hjemsendt og kom ud af den daglige rutine.

Min kæreste føler sig snydt, fordi det er mit ansvar og sørge for at pillerne bliver spist ordenligt. Men han er også et sted i sit liv, hvor han havde brug for at finde ud af, at vores forhold er det helt rigtige for ham. Og hvor han hverken har lyst eller overskud til og skulle være far. Så han siger, at han er fast besluttet på, at hvis jeg vil beholde barnet, så bliver det uden ham…

Jeg står nu i en situation, hvor jeg skal vælge om jeg vil gå fra ham og blive alene mor. Men med hans barn! Eller om jeg skal gøre som han ønsker og få barnet fjernet, så vi kan arbejde på vores forhold. Men hvor forholdet stadig er i en situation, hvor vi ikke helt ved om det kan fikses. Fordi han gerne vil fokusere 110% på arbejde og han er i tvivl om han stadig elsker mig.

Føler lidt jeg skal give afkald på noget, uanset hvad jeg vælger. Og mit største ønske er jo, at vi kunne finde ud af det hele sammen. Men det er slet ikke en mulighed for ham. Og ens drøm er jo den her kerne familie, og skal jeg allerede opgive den, ved at vælge og blive alene mor nu?! Men hvis nu jeg får en abort og jeg kommer videre i livet, men måske ikke kan få børn om 3 år… der er så mange ting og jeg kan slet ikke overskue noget af det lige nu.

Det skal lige siges, at jeg fik en abort som 15 årig. Så jeg ved hvad jeg skal igennem og det har jeg virkelig heller ikke lyst til. Men på den anden side, vil jeg så være alene mor??

Svar:

Hej

Det er en svær situation for dig. Og desværre en situation som mange kvinder kender til.
Du slutter af med at skrive, at du virkelig ikke har lyst til en abort igen, men du har heller ikke lyst til at være alenemor.

Hvis du alligevel vælger abort, gør du det, din kæreste ønsker, og du tænker, at I kan arbejde på Jeres forhold. Du er lidt bekymret for, hvis du senere vil få svært ved at blive gravid. De fleste kan godt blive gravide igen efter en abort. Men hvilken pris ville du skulle betale? Du kender til abortens ofte høje pris.

Overvej, hvordan aborten kan få indflydelse på Jeres forhold? Nogle forhold kan ikke holde til et barn, mange forhold kan ikke holde til en abort. Sværest er det, hvis parret ikke var enige. Han kan have svært ved at forstå, at hun bliver ved med at være så ked af det i så lang tid, og hun kan opleve stor vrede overfor ham, der pressede hende til aborten.

Hvis du vælger at beholde barnet, følger du i højere grad dit eget ønske, selvom dit største ønske selvfølgelig er, at I sammen kan tage imod barnet. Måske gør han alvor af sine ”trusler” og forlader dig, og du bliver alenemor. Hvordan vil det være for dig? Hvordan ser dit netværk ud? Måske finder du en dag en ny mand, og er ikke længere alene.

Men måske kommer din kæreste på andre tanker, når det akutte chok har lagt sig. Der må jo være gode grunde til, at I har været par så længe. Og selvom han nu er i tvivl og orienteret mod job, så er valget måske ikke så indlysende for ham, når tingene er faldet lidt til ro.

Mange mænd reagerer med en slags chok ved ”pludselig” graviditet. Pt er det slet ikke en mulighed for ham, at I sammen bliver familie nu. (Der er så også længe til barnet kommer, meget kan nå at falde på plads, både mentalt og praktisk). Ved du, hvad der særligt presser ham? Han savner plads og overskud. Måske kan I lave gode aftaler, som giver ham overskud til at kunne overskue forhold og familieliv.

Har I fortrolige venner, som I kan tale med om denne svære situation?
Hvis du vælger abort, mister du barnet. Måske beholder du forholdet, måske mister du også det.
Hvis du beholder barnet, mister du måske dit forhold.
Hvilket valg vil du helst leve med? Hvor mister du ”mindst” dig selv?

Håber det bedste for dig. Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om dine overvejelser.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske