Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Missed abortion

Spørgsmål:

Kære brevkasse

For 5 uger siden fik jeg konstateret en misssed abortion i uge 11. Fostret havde været død siden slutningen af uge 9 desværre. Jeg har ønsket mig børn i mange år efterhånden, men da kæresten ikke har været klar, har vi ventet. Vi var heldige og blive gravid i første forsøg, men kan godt mærke jeg er bange for fremtiden, da min største drøm er at få børn.

Siden jeg fik konstateret det var dødt har jeg været ind og ud af sygehuset. De har flere gange forsøgt med medicinsk behandling, men det hele har desværre ikke ville ud, så i mandags fik jeg lavet et mere skånsomt indgreb end udskrabning hvor de gik ind og fjernede rest vævet. Samtidig mente de jeg havde haft en polyp de havde fjernet.

Jeg snakkede kort med en vagtlæge i går da jeg har haft feber og kastet op efter indgrebet, og hun sagde at polyppen godt kunne have haft indflydelse på graviditeten var gået til grunde. Er det noget i kender til og når man først har haft en polyp er man så i højere risiko for at få det igen? Tænker også mere i forhold til fremtidige graviditeter.

Samtidig har jeg en cyste og en blodansamling på den ene æggestok lige nu, men det har vi fået af vide ikke er farligt og gerne skulle gå væk af sig selv, så det krydser vi fingre for. Skal på sygehuset om 3 uger igen hvor jeg også kan høre dem, men tror også jeg psykisk havde brug for at skrive, da det er svær og hård tid lige nu og man føler sig ret alene.

Mvh Malene

Svar:

Hej
Det er trist med din abort, og oveni hårdt for dig med efterforløbet. Det er naturligt, at du bekymret for fremtidig graviditet, men prøv at berolige dig selv. Mht polyppens betydning for kommende graviditeter, vil jeg ikke mene, der er grund til bekymring.

Vær god ved dig selv i denne hårde og svære tid. Overvej, hvem du kan tale med om ”det hele”, så du føler dig mindre alene.

Læs evt her: Spontan abort

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske