Spørgsmål:
Hej. Jeg er 36 mor til 2 skønne børn, gift og nu gravid. Jeg led frygteligt af hypermesis ved nr 2 og intet hjalp mig. Det var fra 1.dag til fødsel. Jeg mistede rigtig meget af mig selv, som mor, da jeg ikke kunne være mor for min datter, som kæreste og kone, da vi intet intimt havde sammen pga hypermesis. Arbejde kunne jeg heller ikke klare, så jeg mistede mig selv i processen. Jeg havde dog beskyttertrang over den lille i maven.
Denne gange er endnu værre og igen er der intet der hjælper. Jeg er igen dømt til seng: toilet, og kan igen ikke opfylde morrolle, Jeg kan ikke se at jeg kan klare de næste 7 mdr på denne måder, det har for store konsekvenser for min familie. Og mig. Jeg føler intet for det der vokser i maven på mig og har også taget kontakt til lægen uden at blive ked af det når ordet abort nævnes.
Hvordan kan jeg bedst muligt støtte mig selv i processen om abort, så efterforløbet bliver tåleligt? Ja vores billede som familie kunne sagtens være 3 børn, men jeg kan ikke klare de næste mange mdr dertil, vi har ikke netværk der kan hjælpe, og jeg kan ikke være sengeliggende over for mine 2 børn som også har krav på deres mor.
Svar:
Hej
Hvor er det en svær sitiuation for dig. Du har besluttet dig for abort pga meget svære graviditetsgener, der får konsekvenser for hele familien. Du kunne godt “se” 3 børn i Jeres familie, men I har ikke netværk, der kan træde til iløbet af graviditeten. Hvor er det “urimeligt” at du ikke kan få hjælp mod den svære kvalme. Havde din læge eller gynækolog andre forslag end abort? Hvis I havde et netværk, hvilken hjælp ville da have været hjælpsom under din sidste graviditet?
Du er bekymret for forløbet omkring og efter abort. Hvilke tanker gør du dig? Hvad forestiller du sig selv kunne hjælpe? At tale meget med din mand om Jeres beslutning? Tale med andre? Hvordan tror du, du vil have det efter abort?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske