Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Gravid på p-piller

Spørgsmål:

Kære abortlinien Jeg står i den situation, at jeg er blevet gravid trods jeg tager mine p-piller slavisk.Jeg er 22 år gammel og bor sammen med min kæreste gennem et år. Han er knapt 20 år.Pga. voldsomt ubehag, opkast, mavekramper og sure opstød har jeg været ved lægen. Jeg havde selv testet negativ indenda. Lægen mente det kunne være mavesår, men her to uger efter sidder jeg altså med en MEGET positiv test og min kæreste er ikke glad.

Det er jeg som sådan heller ikke – Det var jo SLET ikke planen. Han er så ung, og mit vikariat udløber nu her, så står uden job fra 1. januar. Min kæreste er nu skredet i vrede, fordi jeg ikke med det samme kunne sige jeg ville have en abort. “Hvor svært kan det være at æde en pille, kontra at skulle udelægge hans liv for evigt” sagde han.Jeg ved ikke hvad jeg vil og jeg er i syv sind.

Så længe jeg husker har jeg ønsket børn som en del af mit liv. Jeg babysitter både som bijob og alle de små kusiner i familien, blot for hyggens skyld. Børn taler bare så meget til mig.Jeg kommer ikke fra verdens mest resourcestærke kernefamilie og har altid sagt når jeg skulle have børn, så skulle de have det hele. Jeg skal have uddannelse og fast job inden (Det har jeg ikke), jeg skal have et trygt og stabilt hjem og en god mand. Det kan man heller ikke sige er der.

Trods min kæreste er i chok, ved jeg han ikke ændrer mening. Han har hele tiden sagt, at hvis jeg blev gravid ville han skride. Inden han skred, at jeg var syg at ville byde et barn de her kår: En far der foragter både barn og mor. Og tænk, at jeg ville tvinge ham til, at betale til det. Jeg er simpelthen i 7 sind. Jo mere jeg tænker over hans ord, jo mere trang føler jeg for at beskytte det liv der åbenbart bor i mig og tale “dets sag”. En abort er jo ikke bare en pille. Og jeg ville jo aldrig kunne tilgive mig selv, hvis jeg om 5-10 år, når “alt det praktiske” spiller, så måske ikke kunne blive gravid?

Derudover vil min læge ikke lave en tid til mig, før jeg har besluttet mig for hvad jeg vil med det her barn – så jeg aner heller ikke hvor langt jeg er. 5 uger måske? Hvordan tackler jeg min kæreste, så han både føler sig hørt, men forklarer så han også forstår mig? Og er det virkelig så egoistisk at overveje fremtiden med barnet, selvom omstændighederne ikke er optimale? Undskyld den lange smøre,

Kh. L

Svar:

Hej
Du behøver ikke undskylde længden af din mail, du er god til at beskrive den svære situation, du står i. Du er uplanlagt gravid, og det er hverken du eller din kæreste glade for. Din kæreste kan kun forestille sig abort, mens du er i tvivl, og føler trang til at beskytte det nye lille liv. Din kæreste tænker abort er uproblematisk, det ved du, at abort ikke er. Lad ham evt læse i brevkassen om andre kvinders erfaringer med abort. Og lad ham overveje, om han vil udsætte dig for risiko for at få det psykisk svært.

Hvordan tackler du din kæreste, kan han komme til at forstå dig? Det er svært at vide. Han lyder meget hård. Hvad tænker du om, at han hele tiden har sagt, at han vil skride, hvis du blev gravid? Og at han vil foragte dig og barnet, hvis du beholder barnet? Du tænker, at han ikke ændrer mening, selvom chokket fortager sig. Han finder jo nok ud af, at et barn ikke ødelægger hans liv. Der må jo være grunde til, at I er kærester. Hans opførsel med at skælde dig ud og skride, kommer det bag på dig? Selvom han er ung, så bor I sammen, hvad tænker han mon om ansvarlighed overfor dig og for det lille nye liv? Han synes ikke, du kan byde et barn “disse kår”. Hvad vil han byde sit barn? Og sin kæreste?

Måske har I ikke fælles fremtid, hvis du beholder barnet, tror du, I har fælles fremtid, hvis du får en abort? Hvis du beholder barnet, og din kæreste ikke besinder sig og tager ansvar, hvem kan da hjælpe dig? Heldigvis er du godt vant med børn. Er det egoistisk af dig at overveje en fremtid med barnet? Nej! Du tænker allerede som en mor, der vil beskytte det liv, der bor i dig. Du havde selvfølgelig ønsket dig andre omstændigheder at blive gravid under, men sket er sket, og det vigtigste dit barn har brug for, er omsorg og kærlighed. Hvis ikke dets far, vil være far, finder du nok en anden “far” til barnet. Og uddannelse og job kan du godt få, selvom du er ung mor. Læs evt her: Ung og gravid og her Min historie.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver.
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske