Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Abort pga. depression?

Spørgsmål:

Hej. Jeg står i den situation at jeg er gravid og er 10+0 og tidligere depressionsramt. Efter jeg har fundet ud af at jeg er gravid, er symptomerne på depression kommet igen. Og tanken om et barn virker uoverskueligt og så fjernt fra mit liv lige pt.

Jeg er sammen med faren til barnet, hvilket er ret nyt stadig, vi har snakket om børn i fremtiden. Men ikke at det skulle ske lige nu og her. Jeg bor dog en time fra egen læge, er der muligheder for at kan kontakte en læge i den by jeg bor i. Eller evt sygehuset?

Svar:

Hej! Det lyder svært for dig. Du er uventet gravid og er sammen med faderen. Jeres forhold er nyt, men I talt om at få børn sammen. Uventet graviditet kan være stressende og virke uoverskueligt. Det er hårdt for dig, at du oplever depressionssymptomer igen.

Har du været hos lægen efter du har fundet ud af, at du er gravid? Er det mhp abort, at du vil kontakte læge? Hvor længe har du tænkt på abort? Hvad tænker du om abort? Du kan prøve at ringe til en læge i den by du bor. Du skal have en henvisning fra lægen, før du kan tage på sygehus.

Selvom du lige nu har det dårligt og et barn er fjernt fra dit liv, så overvej, hvordan du tror, du vil have det efter en evt abort. Abort er en ”stor ting” og mange fortryder. Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort. Som gravid er du fyldt med hormoner, der også har indflydelse på humøret.

Lige nu oplever du depressionssymptomer, men sådan behøver det ikke være under resten af graviditeten. Hvad hjalp dig under din depression? Samtaler? Medicin? Tal evt med din læge om muligheder for hjælp.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske