Spørgsmål:
Jeg er gået hen og blevet gravid i en alder af 19.
Jeg ville spørge om det er etisk ukorrekt at få en abort, og i så fald hvorfor
Svar:
Hej
Det lyder til, at du overvejer abort, og i den forbindelse tænker på det etiske i abort.
Mange vil sige, at abort er et etisk problem, fordi det handler om et lille liv, men at abort er ok, fordi der er i Danmark mulighed for abort indtil 12. graviditetsuge. Andre vil sige, at det lille liv har ret til livet.
Overvej, hvad du kan bruge andres svar til? Hvad tænker du selv om abort?
Det er naturligt, hvis du som ung pige har svært ved at overskue graviditet og barn. Og du kan forvente, at mange vil opfordre, måske presse dig, til abort. Men beslutningen er din, og du skal leve med dit valg. Man kan godt blive mor i din alder, og der er mulighed for hjælp. Læs evt her: Ung og gravid eller læs en personlig historie her: Min historie.
Er du sammen med faderen? Hvem kan du tale med om din situation?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om dine overvejelser.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske