Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Abort - ja eller nej?

Spørgsmål:

Hej brevkasse
For et par dage siden tog jeg en graviditetstest – den var postiv.
Jeg var i begyndelsen sikker på, at jeg ikke ville have barnet, men så ramte tvivlen mig.
Barnets far ser nemlig utrolig godt ud. Selv er jeg ikke just nogen gudinde, og sandsynligheden for, at jeg kan finde en partner ligeså pæn som den potentielle fader til barnet er meget lille.

Kan jeg derfor tillade mig at få et barn, fordi jeg med sikkerhed ved, at dette er min eneste chance for at få et smukt barn?

Svar:

Hej
Jeg undrer mig over dit spørgsmål, –har du brug for “tilladelse” til at beholde dit barn? Du er uventet gravid og havde først tænkt abort. –Hvad fik dig til det? Hvad tænker du om abort? Hvordan tror du, du vil have det efter en abort? Abort er alvorligt, det handler om et lille ufødt barn og bla derfor får de fleste kvinder det efterfølgende svært psykisk, i kortere eller længere tid. Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort. Dit barn er dit, smukt eller ej. Og når du har fået dit barn vil udseendet nok betyde mindre i din kærlighed til barnet.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk eller du kan ringe til Abortlinien 48394848

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske