Hej alle 🌿
Jeg skriver her, fordi jeg virkelig har brug for at høre andres tanker og erfaringer – jeg står i et dilemma, som fylder rigtig meget hos mig lige nu.
Jeg har en datter på 3 år, som jeg elsker over alt på jorden. Vi har en virkelig god hverdag som familie – ro, overskud og nærvær. Jeg nyder så meget at kunne være 100% til stede for hende og følge hende i alt det, hun er i lige nu.
Min mand har altid forestillet sig, at vi skulle have to børn. Jeg har nok altid været mere i tvivl, men har også tidligere haft perioder, hvor jeg tænkte, at det nok skulle være sådan. På det sidste har jeg dog faktisk fundet ro i tanken om, at vi “bare” er os tre – og jeg har haft det virkelig godt med den tanke.
Nu står vi så i en situation, hvor jeg er gravid meget tidligt (uge 5). Og jeg kan mærke, at det sætter gang i rigtig meget i mig.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg ikke mærke lysten til et barn mere. Jeg kan faktisk mærke en lettelse ved tanken om, at vi ikke skal have flere. Samtidig får jeg dårlig samvittighed – både overfor min mand, som egentlig gerne vil have et barn mere, og overfor det “mulige liv”, der måske er startet.
Noget af det, der også fylder, er:
- Jeg er bange for at miste den ro og det overskud, vi har nu.
- Jeg havde en periode efter min første fødsel, hvor jeg syntes, det var psykisk svært, og det er jeg bange for at opleve igen.
- Jeg ved, at en graviditet (hvis den bliver som sidst) vil betyde, at jeg ikke kan være der for min datter på samme måde, og det gør virkelig ondt at tænke på.
- Jeg kan faktisk ikke se et liv med to børn for mig – jeg kan kun mærke, at jeg er glad for det, vi har
Min mand har været virkelig forstående og sagt, at det ikke er det værd, hvis jeg skal have det sådan her. Men jeg kan stadig mærke skyld og tanker som: “hvad nu hvis” og “hvad kunne det være blevet til”.
Så jeg tror egentlig, jeg søger jer, der måske har stået i noget lignende:
- Har nogen af jer valgt kun at få ét barn – og hvordan har det været for jer?
- Har nogen stået i en situation, hvor I var i tvivl om en graviditet – hvad gjorde I, og hvordan havde I det bagefter?
- Og hvordan håndterer man den der skyld og de tanker om det, man fravælger?
Jeg håber, det giver mening. Det føles sårbart at dele, men jeg har virkelig brug for at høre, hvordan andre har oplevet det.
Tak fordi I læste med 🤍
