Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Abort for min klasses skyld?

Spørgsmål:

Hej!

Jeg fandt for nogle dage siden jeg var gravid, (4+4). Jeg ved ikke om jeg vil beholde barnet. Jeg er klar til at få et. Men jeg studere lige nu og jeg er så glad for min klasse den bedste klasse jeg nogensinde har været i. På grund af dem vil jeg godt have en abort.

Men jeg ved ikke om jeg vil komme til og fortryde det, fordi jeg kun vil have en abort på grund af min klasse. Hvis jeg beholder barnet kommer jeg i en ny klasse, når jeg er færdig med barsel, og det ved jeg ikke, om jeg har lyst til.

Vil jeg fortryde, at jeg får en abort for nogle menneskers skyld, som jeg alligevel ikke kommer til og se igen, når vi er færdig med at studere?

Svar:

Hej
Du har lige fundet ud af, at du er gravid, og det er nok kommet bag på dig. I den situation er det naturligt at blive noget forvirret, som det lyder til, du er blevet. Du er klar til at få et barn, men overvejer alligevel abort, fordi du gerne vil fortsætte uddannelsen med din klasse.

Du skal vælge imellem barn og nye studiekammerater eller abort og samme studiekammerater.
Abort er en stor beslutning. Overvej, hvad du tænker om abort? Hvordan tror du, du vil have det efter en abort? Overvej, hvad du ville sige til en veninde i lignende situation?

Sjældent hører man om kvinder, der har fortrudt, at de fik deres barn. Ofte hører man om kvinder, der har fortrudt abort.

Hvad vil du helst leve med? Kender du andre, der har afsluttet deres uddannelse med andre end de begyndte at studere med?

Hvad siger barnets far? I brevkassen kan du læse om andres erfaringer med abort.

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om dine overvejelser.

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske