Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Abort eller ikke abort?

Spørgsmål:

Jeg skriver til jer med en kæmpe forvirring, og ved faktisk ikke hvordan jeg skal starte denne her besked. i hvertfald, her i løbet af et halvt år, har jeg været meget sammen med en fyr (min eks) og vi begyndte at være sammen sexuelt igen, men sagen er, at vi i en brændret glemte kondomet, nu ved jeg godt at det ikke er noget man bare glemmer, men fuldskab har det med at “tage overhånd”, hvilket i mit tilfælde vil sige, at jeg ikke tænker over konsekvenserne.. Vi nåede ikke at færdig gøre det vi havde gang i, eftersom vi blev afbrudt, og jeg ved at han ikke kom oppe i mig, men der er selvfølgelig precum.

Jeg har ikke haft muligheden, for at tage ned i byen og købe en gravidetest, da det stadig kun er weekend, men tager ned og køber en. Problemet er bare, hvad nu hvis den er posetiv? i en alder af 16, føler jeg mig ikke klar til at have ansvaret for et andet liv, men hvad ville mine forældre ikke også sige, hvis jeg fortæller dem jeg er gravid, for i følge lovgivingen skal forældrene indover en abort. Ikke mindst er jeg bange for mine forældres reaktion, men også fyrens. der er to år imellem fyren og jeg, og min ungdom er lige staret. så hvis det nu ender ud med en baby, så får vi frataget det vi har i vente. overordnet set, så er jeg virkelig i tvilv om hvad jeg skal gøre, hvis jeg så er gravid, håber i kan hjælpe med at afklare det hele lidt for mig.

Svar:

Hej
På nuværende tidspunkt har du nok taget en graviditetstest, hvis den er positiv, er du velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk. Husk at du først kan regne med testen, når den er taget 2-3 uger efter samleje og/eller ved udebleven menstruation.

Jeg vil opfordre dig til at passe bedre på dig selv, hvis du glemmer kondom, når du er fuld, overvej da, om du skal drikke mindre. Hvis du er afklaret med, at du ikke kan have ansvaret for et andet liv, overvej da om du skal vente med sex.

Jeg vil opfordre dig til at tale med din eks om dette, uanset om du er gravid eller ej. Sex og prævention er begges ansvar. Nogle fyre tænker ikke på graviditet som mulighed, nogle fyre tænker abort er en oplagt løsning ved graviditet, –lad evt din eks læse om fosterudvikling og abort og konsekvenser af abort på Abortliniens hjemmeside.

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske