Abort eller ej?

3. januar 2015
Hej
Jeg er en kvinde på 39 år og er ved et uheld blevet gravid, og er i uge 7. Jeg er sammen med faderen til barnet, vi har været sammen i 4 år. og jeg har 4 børn fra tidligere forhold. Mig og min kæreste har snakket meget frem og tilbage om abort eller ej, og er blevet enige om at beholde det.
Jeg er nu blevet frygtelig i tvivl om det er det rigtige. Min kæreste og mit forhold har gået meget op og ned, og i bund og grund handler vores problem om at jeg ikke føler han gider tage del i mine andre 4 børn, og til tider bare virker som om de er i vejen. Selv om vi bor sammen er det mig der tar mig af alt med mine børn.
Han har selv en dreng på 13 der er infantil autist, som vi har hver anden weekend. Han er en god far overfor ham, men ikke en mand der viser de store følelser. Min tvivl går på om jeg skal vælge at få nr 5 med en mand som jeg er usikker på er den rette.
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg lige meget hvad, nok skal klare det, og at jeg jo aldrig vil fortryde barnet når det først er der. Men vil det smarteste være at få en abort, så er alle bekymringer og tanker væk. Mine tanker kører i ring og jeg kan snart ikke finde hoved og hale i det hele.
Hej
Du er uventet gravid og har sammen med din kæreste besluttet at beholde barnet. Alligevel er du i tvivl, fordi du er usikker på din kæreste. Du ved, du nok skal klare barnet uanset manden, men forestiller dig at det smarteste er at få en abort.
Men, en abort spoler ikke tiden tilbage til før graviditeten. Og en abort skaber ofte større problemer end den tilsyneladende løser. Abort er alvorligt, det handler jo om et lille ufødt barn. Du ved, du aldrig vil fortryde dit barn. Mon du vil fortryde en abort? –Det oplever mange kvinder. Og de fleste kvinder får det psykisk svært efter en abort i kortere eller længere tid og af forskellig sværhedsgrad. Typiske reaktioner er sorg, savn, skyld, tomhed og vrede, hvis man blev presset. Overvej nøje, om du vil byde dig selv og din familie den risiko. Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort.
Mht dit parforhold, så må du jo ville det og ville manden, siden I har været sammen i 4 år. Var det en mulighed at bruge graviditetstiden til at gøre noget godt for Jeres forhold? Evt tage et PREP-kursus. Mange par har stor glæde og gavn af dette og det ville give et godt udgangspunkt for jeres nye familie.
Du er velkommen til at skrive til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig og Jer.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

Spørgsmål fra andre i samme situation

Her kan du læse de seneste spørgsmål fra andre, der har stået i en lignende situation. Måske kan deres tanker og svar fra brevkassen hjælpe dig videre – eller give dig mod på selv at skrive ind.

Uplanlagt gravid
3. august 2026

Spørgsmål

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er 37år gammel , mor til fire skønne børn i alder 4 til 14år. Og opdagede jeg var blevet gravid da jeg var gået 8 dage over tid. Det kom fuldstændig bag på mig og kan ikke forstå hvordan det kunne ske. Min mand vil ikke have barnet og vil have mig til at få en abort. Jeg er så ked af det for føler jeg fjerner noget der er levende og det har jeg det virkelig svært ved. Men jeg kan også godt forstå min mand. Jeg har virkelig brug for hjælp. Jeg har aldrig fået en abort før og det skræmmer mig. Jeg skal have den medicinske fordi jeg kun er 5+2 og grunden til den medicinske er fordi tanken om fuld narkose skræmmer mig virkelig meget. Hjælp jeg er simpelthen så ked af det.

Svar

Hej Det lyder som en svær situation for dig! Det lyder som om, at du ikke ønsker at få aborten men at du godt kan forstå, hvorfor din mand siger, som han siger. Er der mulighed for at din mand ændre mening, hvis man får mere tid til at vænne sig til tanken. Hvordan ser jeres livssituation ud? Kan jeres familie rumme et barn mere? Du skriver at du har brug for hjælp. Er det bekymringer omkring at få en abort og hvordan det forløber, der er din største bekymring, eller er det din tvivl om hvorvidt du vil have en abort der fylder mest? Jeg forstår godt du er ked af, at stå i en situation, som du ikke har ønsket! Du er velkommen til at ringe til vores telefonrådgivning, der er åben torsdag til søndag kl. 19-22. Nummeret er 48 39 48 48, hvis du ønsker at tale med en om din situation. De bedste hilsner Maria, leder af Abortlinien.
Gravid
30. juli 2026

Spørgsmål

Jeg er 20 år og gravid med det der skulle ha været min kæreste. Han er voldelig og meget kontrollerende. Jeg er nu gravid i 14+2 og ønsker egentlig ikke en abort men politiet og mine forældre siger jeg, skal hænge på ham og være bekymret de næste 18 år når mit barn er ved hans far, hvis jeg ikke tager den abort. Der ud over siger faren han vil slå mig eller ham selv ihjel hvis jeg tager en abort. Kan jo godt se fornuften i en abort. Jeg er bare så langt inde og har knyttet mig meget til den lille og købt alt ind og ønsker ik den abort, men ønsker heller ik faren skal have kontakt til et barn, men det kan jeg jo ik fratage ham. Hvad skal jeg gøre, har ik meget tid til at tænke det i gennem.

Svar

Hej Det lyder som en meget svær situation du står i! Hvor meget dit barn skal være sammen med sin far, er noget I enten selv skal aftale eller også skal Familieretshuset involveres. Du kan læse mere om reglerne på deres hjemmeside og evt. tage kontakt og forklare din situation https://familieretshuset.dk/emner/foraeldreansvar/samvaer/. Hvis faren har været voldelig, er det ikke sikkert han skal have samvær med barnet. Du kan godt se fornuften i en abort men ønsker den ikke. Er der nogle der støtter dig i at beholde barnet? Der findes forskellige organisationer, der hjælper mødre i en sårbar situation. Du har stadig næsten fire uger inden du rammer abortgrænsen, hvilket giver dig noget tid at tænke i. Det er vigtigt ikke at træffe en forhastet beslutning. Uagtet hvad du vælger, kan beslutningen ikke gøres om. Du er velkommen til at ringe til Abortlinien når vores telefon er åben (mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og søndag) kl. 19-22 på nummeret 48 39 48 48 og snakke nærmere med en rådgiver om din situation. De bedste hilsner Maria, Leder af Abortlinien.
Seeking abortion
22. juni 2026

Spørgsmål

I am 4 to 5 weeks pregnant. I would wish to terminate it. I have called my gp and I have been advised to call a gynecologist clinic. But I have googled numbers online. Tried calling them but they are not going through. I need quick help . Please guide me on how to go about it.

Svar

Hello Sorry, but I'm not able to help you. Abortlinien is for counselling. I surgess, you call your gp again. On Abortliniens website you can read about abortion. Hope the best for you. Greetings Trine Holst Nielsen, nurse

Retten til Liv

Abortlinien drives af foreningen Retten til Liv, som arbejder for at værne om livet – også før fødslen. Vi tilbyder anonym og fortrolig rådgivning, hvor du mødes med respekt, empati og åbenhed.

Vores rådgivere lytter uden fordømmelse og giver dig viden og støtte, så du kan træffe dit eget valg. Hos os bliver du aldrig presset eller manipuleret – kun mødt i din situation.

Velkommen til Abortliniens anonyme brevkasse.

Det er her du skriver dit spørgsmål. Dit spørgsmål vil blive besvaret anonymt og lagt på hjemmesiden hurtigst muligt. Der kan gå op til en uge.

Brevkassen pop-up

Skriv til brevkassen

Emne