Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Gravid og i tvivl

Spørgsmål:

Hej. Jeg er blevet gravid uden at vide det. Jeg har en kæreste og vi har snakket om at få børn, men vi havde måske ikke plads/tid til det. Jeg vil bare høre om I kunne hjælpe mig. Jeg er 23 år og min kæreste er 24 håber i vil hjælpe mig. Det her er en svær situation. Er allerede 3 uger henne vi går stadig ‘tænker’ og ‘tænker’ men vi kommer ikke frem til noget.

Svar:

Hej
Du er uventet gravid, men du og din kæreste havde talt om at få børn, og nu er der så et barn på vej. Plads og tid til barn kan være svært at planlægge før en graviditet, men en graviditet er lang og meget kan nå at falde på plads inden fødslen. Hvad bekymrer Jer? Langt fra alle børn er planlagte, men det er ikke det samme, som at de ikke bliver ønskede og elskede.

Overvejer I abort? Hvad tænker I om abort? Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort. Har nogle af Jeres venner fået børn? Har du været hos lægen?

Hvad vil du gerne have hjælp til? Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om dine overvejelser.
Håber det bedste for dig og Jer.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske