Spørgsmål:
Hej. Jeg er blevet gravid, uplanlagt. Min kæreste og jeg har vist det i en uge, jeg har været ved læge i tirsdags, jeg er nu i uge 6+5 i følge lægen. Vi har gård, hest, hunde og en klappe kalv. Jeg er grundet uddannelsesplaner ved at skære ned i hestehold. Jeg er 23 og min kæreste 34, han har børn fra tidligere forhold, hvor samarbejdet mellem ham og børnenes mor er brudt helt sammen. Han har et godt men travlt arbejdsliv på 50 + timer, jeg har 30 timer på en skole.
Jeg ønsker dette uplanlagte mirakel mere end noget andet. Han ønsker det ikke og mener at en abort er vejen frem. Vi havde en aftale da vi fandt sammen for 3 år siden, ingen børn. Grunden til denne aftale var fra min side, at jeg var ung, havde aftjent min værnepligt – jeg ville gerne ind til forsvaret igen. Han var fast ansat ved forsvaret. Jeg ønskede ikke for et kommende barn en opvækst som min egen, med en forældre der er udsendt. Vi er begge civile i dag.
Jeg ser ikke noget problem i at få dette uplanlagte barn. Situationen kunne være bedre. Vores gang og ekstra værelse mangler at blive renoveret, og jeg skal til at studere. Men hey, man har vildt meget fritid som studerende, det oplevede jeg det 1,5 år jeg læste til lærer.
Jeg har fået indkaldelsen til gynækologisk afdeling mht. forundersøgelse til abort, da jeg fik indkaldelsen gik jeg helt ned, psykisk – hvilket er meget uventet fra min side.Jeg ønsker virkelig dette barn og jeg kan ikke overskue en abort, men samtidig ønsker jeg heller ikke at være alene mor. Mvh
Svar:
Hej
Du er uplanlagt gravid og ønsker at beholde det lille mirakel, din kæreste ønsker abort. Og du er indkaldt til forundersøgelse mhp abort. Hvad har fået dig til at bestille abort, når du ikke kan overskue abort og ønsker barnet? Abortplanerne reagerer du psykisk på. Ja, selvfølgelig, for du ønsker det jo ikke.
Føler du dig bundet af Jeres aftale om ikke at få børn? Men havde I også aftalt, at et evt ufødt barn skulle aborteres? Og ingen af Jer blev steriliseret, så I vidste begge, at muligheden for graviditet var tilstede. Og din bevæggrund for aftalen var, at du dengang havde planer om forsvaret, siden er I begge blevet civile.
Selvfølgelig ønsker du ikke at blive alenemor, men er der udsigt til det, hvis du beslutter at aflyse aborten? Hvordan reagerer din kæreste på din ulyst til abort? Hvordan tror du, du vil have det efter en abort? De fleste kvinder får det psykisk svært efter abort i forskellig sværhedsgrad og i forskellig periode. Sværest er det for dem, der var i tvivl eller blev pressede. Typiske reaktioner er sorg, savn, skyld, tomhed og vrede, hvis man blev presset. Overvej begge, om I vil udsætte dig for denne risiko.
Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort. Og overvej hvilken betydning abort kan have for Jeres forhold. Nogle forhold kan ikke holde til et barn, mange forhold kan ikke holde til en abort, særligt hvis parret ikke var enige. Bla fordi han ikke kan forstå, at hun bliver ved med at være så ked af det i så lang tid, og fordi hun oplever stor vrede overfor ham, der pressede hende til så afgørende et valg.
Overvej, hvad du helst vil leve med, barn –med eller uden din kæreste. Eller abort –med eller uden din kæreste.
Måske besinder han sig og bliver klar til at få familie med dig. En graviditet er lang, meget kan nå at falde på plads både praktisk og mentalt. Og I har kun kendt til graviditeten i kort tid, din kæreste er måske fortsat i en slags chok, hvor han ikke kan overskue et barn, han ikke har planlagt.
Måske stiller han hårdt mod hårdt, og vælger at forlade dig, hvis du vil beholde barnet, og være ansvarlig overfor det lille nye liv, I begge er ansvarlige for undfangelsen af. Hvem kan så hjælpe dig? Hvordan ser dit netværk ud?
Hvem kan du tale med nu i denne svære tid, udover din kæreste? Hvem kan I sammen tale med?
Håber det bedste for dig.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske