Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Udenlandsdansker i Polen, nul abort så hvad nu?

Spørgsmål:

Hej, jeg er en dansk kvinde på 29 år som er gift med en polsk mand og bor derfor så også i Polen. Min sidste menses var i februar, og vi vidste jeg var gravid. Vi har prøvet at få en abort selvom det et ulovligt i Polen. Vi prøvede at finde klinikker i andre lande, men før vi vidste af det var det forsent. Nu har jeg ikke set en læge og jeg tror min mand har glemt, jeg er gravid selvom maven stikker ud. Ingen kender til graviditeten. Og op til uge 20 hvor vi fandt ud af jeg var gravid, har jeg ikke lige just tænkt over, hvad jeg har fyldt min krop med. Jeg er ikke sikker hvor langt jeg er, men slimproppen er faldet ud.

Jeg vil ikke have barnet og det vil min mand heller ikke. Men jeg er bange for at påminde ham om graviditeten da han er ret så verbal undertrykkende og strid imod mig. Fordi jeg så står alene hjemme med en 16 mdr gammel søn, rengøring, oprydning osv uden hjælp. Jeg har store smerter og har ikke haft tid til bare et bad i en uge. For jeg skal hele tiden tage den lille med mig og klarer alt med en arm.

Jeg går snart i fødsel og ønsker at bortadopterer barnet ved fødselen men jeg ved ikke hvordan reglerne er her og har ikke mulighed for at finde ud af det. Jeg er fortvivlet som pokker…

Svar:

Hej
Det er er særlig situation, du står i; du går snart i fødsel, din mand har “glemt”, at du er gravid og du ønsker at bortadoptere barnet. Du skriver, at ingen kender til graviditeten, men nogen i dit netværk har vel kunnet se, at du er gravid?

Hvem i dit netværk kan hjælpe dig med at forhøre sig hos en læge eller socialforvaltning om bortadoption? Hvis du var i Danmark, var det let at bortadoptere, mon ikke også man kan det i Polen? Når man ikke kan få abort, er der helt sikkert hjælp at hente. Kontakt evt. det fødested, hvor du fødte din søn og forhør dig. Er det der, du skal føde?
Hvad tænker du og dit netværk om, at din mand er verbalt undertrykkende og strid overfor dig?

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske