Spørgsmål:
Jeg fik en provokeret abort i 9. uge for fem år siden. Graviditeten var uplanlagt. Dengang havde min kæreste og jeg været sammen i et par år, men vores parforhold var turbulent og der var mange skænderier. Min kæreste ville ikke beholde barnet, han mente ikke, at vi var klar. Jeg var meget i tvivl. Jeg ville ikke tvinge det nedover ham, og ville ikke være forælder på et ulykkeligt grundlag.
Desværre opdagede vi graviditeten i begyndelsen af en måneds rejse, så jeg endte med at måtte gå med min graviditet i en hel måned. Dette var meget afgørende, for jeg endte med at føle mig knyttet til graviditeten. Fik dog den provokerede abort da vi igen var i Danmark. Det blev en stor sorg for mig. I flere år var jeg desperat efter at blive gravid igen. Det gik over til sidst, og i mellemtiden blev min kæreste helt klar og tryg ved vores forholds fremtid. For tre måneder siden fik vi en planlagt og meget ønsket datter. Nu er den abort for mange år siden begyndt at spøge igen.
Nu, hvor jeg har en baby, tænker jeg på, hvordan jeg dog kunne vælge det fra dengang. Var det en lille pige eller dreng, hvordan havde han/hun set ud, den lille krop – det er meget mere virkeligt, hvad jeg er gået glip af. Nu ved jeg, hvad jeg har mistet. Og det gør så utroligt ondt. Jeg håber, I kan hjælpe mig med tankemylderet og sorgen.
Svar:
Hej
Du fik en abort for 5 år siden, det var svært for dig både før og efter aborten, og nu, hvor du har fået en baby, blusser sorgen op igen.
Det er hårdt for dig. Det, du beskriver, er naturligt og forståeligt. De fleste kvinder får det psykisk svært efter abort, særligt hvis de var i tvivl eller blev pressede. Dette kommer bag på mange, for abortens pris er ofte tabu. Reaktionerne kan komme lige efter aborten eller senere, fx når kvinden får et barn, og som du, tænker på det barn, der blev valgt fra. Typiske reaktioner er sorg, savn, tomhed, skyld og vrede, hvis man blev presset. Du oplever sorg. Hvad handler dit tankemylder om?
Hvad kan du gøre? Jeg vil opfordre dig til at forholde dig til dine tanker og følelser, som du også gør. Prøv at skrive ned, hvad du føler og tænker. Skriv evt et brev til det lille liv. Hvem kan du tale med? Din kæreste eller andre fortrolige? Vigtigt er, at det er nogen, der vil lytte til, hvordan du har det og ikke neglisere (“det var jo det bedste på det tidspunkt” osv.)
Læs evt i brevkassen om andre kvinders erfaringer med abort. Læs evt Efter abort.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om dine tanker.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske