Spørgsmål:
Hej!
D.23 fik jeg en medicinsk abort, så jeg har stadig en del smerter i underlivet. Disse smerter føles rigtig meget som menstruationssmerter. Førhen, når jeg har haft menstruationssmerter, har jeg onaneret for at løsne op i musklerne i underlivet.
Så mit spørgsmål er: Må jeg godt onanere med min vibrator på klitoris, så den selvfølgelig ikke kommer i nærheden af skeden og jeg derfor undgår for mange bakterier i mit underliv?
Mette
Svar:
Hej
Ja, det kan der ikke ske noget ved. Du kan også tage smertestillende medicin, som du sikkert er vejledt i fra lægen.
Hvordan har du det psykisk efter aborten?
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske