Hej

Jeg er gift med en tyrkisk mand, som bor i Tyrkiet pga job. Dvs. han kan ikke liiiige komme til Danmark da han først skal søge visum osv. Anyway.. Jeg har overvejet skilsmisse i et par måneder nu, da vores ægteskab ikke fungerer. Jeg flyttede til Tyskland for at vi kunne få familiesammenføring med ham. Da han kom til Tyskland fik han dog et kultur chok så det sagde spar to, og allerede på 2. Dagen sagde han, at hvorfor skulle han tage en mindre godt betalt job når han kunne arbejde i Tyrkiet for en god løn som sømand.

Jeg forklarede ham igen og igen processen med hans visum, og hvorfor vi var nødt til at bo i Tyskland for en stund. Jeg fandt lejlighed, flyttede alting osv for at vi kunne gøre det. Han havde rigtig svært ved at tilpasse sig. Når mine venner, familie eller forældres venner invitere os på mad, ville han ofte ikke spise noget, selvom der også var andet en svin. På restaurant i Tyskland ville han næsten ikke bestille noget og opførte sig som et forkælet barn, fordi han ikke vidste hvordan maden var tilberedt (haram). Jeg forklarede ham, at han var nødt til at lære at være tilfreds med at bare undgå svinekød, det gjorde masser af muslimer nu og før han kom til Europa.

Han interesserede sig ikke for min familie, venner eller i mit liv, og ikke en gang ville han med ud og gå tur i den by jeg kommer fra. Mine forældre var meget overraskede, fordi det ikke er sådan han plejer at være. Vi har kendt hinanden i 4 år. Det endte med at han rejste tilbage til Tyrkiet for at arbejde som sømand på skib, hvor han er nu. Jeg må indrømme jeg blev lettet da han tog afsted. Jeg har dog lige fundet ud af, at jeg er gravid. Det ved jeg ikke lige hvordan jeg har det med, fordi jeg overvejer skilsmisse.

Derfor har jeg nogle spørgsmål. Barnet bliver født i Danmark, og kommer til at bo hos mig. Planen var, at han så skulle komme herop som turist omkring fødselstidspunktet og derefter blive 1-2 måneder. Dog er vi ikke på god fod med hinanden, så lige nu er jeg i tvivl, om han er tilstede ved fødslen. Nu har han så meldt ud, at han gerne vil bo i Tyrkiet og at han vil have mig og barnet med derned. Det er jeg ikke interesseret i, og vi har altid aftalt at vi skulle bo her. Det har åbenbart ændret sig for ham, nu hvor jeg er gravid. Jeg har meldt ud til ham, at jeg ikke er interesseret i at bo i Tyrkiet, men han vil ikke høre det.

1: Når han ikke er borger i hverken Danmark eller EU, får vi så stadig fælles forældremyndighed? Han kan jo ikke skrive under på noget fx med nemid/mitid. Hvordan kan han praktisk talt benytte sin forældremyndighed?

2: Har han ret til at tage barnet med tilbage til Tyrkiet? Her tænker jeg worst case scenario – barnebortførelse.

3: Han skal jo have visum for at komme herop, og her er jeg nødt til at invitere ham, som det ser ud nu. Vi er pt. ikke på god fod med hinanden – SKAL jeg invitere ham herop? Jeg har en fornemmelse af, at det skal jeg, hvis han har krav på samvær med barnet? Men jeg vil jo ikke betale for hans ophold osv, den dag vi bliver skilt (som er et af kravene for hans visum 350kr/dag)? Det har jeg som studerende heller ikke råd til.

3.1. Hvis vi bliver skilt, kan jeg risikere at han får lov at tage barnet med til Tyrkiet?

3.2. Hvis vi bliver skilt, skal jeg så stadig invitere ham på besøg? Barnet kan jo ikke invitere ham/sørge for hans ophold økonomisk. Jeg er nok ikke særlig interesseret i at have ham på besøg Han arbejder fuldtid – dog er han sømand, afsted 6 måneder ad gangen, så han ville ikke kunne tage barnet med på skibet. Alt dette får mig til at overveje abort, fordi jeg er bange for, at skulle kæmpe imod ham juridisk hvis barnet kommer til verden. Jeg er i uge 9+3, og hælder mest til at beholde barnet, men synes også samtidig det er uoverskueligt at skulle kæmpe mod ham de næste 18 år. Jeg overvejer kraftigt 6 måneders separation og derefter skilsmisse. Jeg skal snakke med en jurist, men først 2.1.

Jeg er studerende, har dog allerede en videregående uddannelse, medlem af a-kasse og alt det der. I alt det her synes jeg det er svært at se mig selv som enlig mor. Det der skulle have været så godt og fungere, er endt helt galt. Jeg føler mig frustreret og skuffet .Min mand er dog meget glad for jeg er gravid og snakker meget om det. Jeg føler næsten jeg burde skamme mig over at jeg overvejer abort. Både fordi jeg formentlig nok skal klare mig, men også fordi der er SÅ mange der kæmper med at blive gravide, og så bliver jeg gravid i de få uger han besøgte mig. Derudover er det jo heller ikke barnets skyld, at vi voksne ikke kan finde ud af det sammen. Jeg synes dog heller ikke det er værdigt for barnet, at blive født ud i dette rod.

Hej

Det er svære overvejelser,, du står i. Jeres ægteskab er aktuelt meget udfordret, og det er et svært tidspunkt at blive gravid på. Dine juridiske spørgsmål kan jeg ikke svare på, det er godt, du har aftale med en jurist om kort tid.

Du er i tvivl, om du skal beholde barnet eller få en abort. Du hælder til at beholde barnet, hvordan kan det være? Du overvejer abort pga. alt det uvisse ift. din mand og fordi du ikke synes, “dette rod” er værdigt for barnet at blive født i. Hvis barnet kunne høres, ville det mon da tænke mest værdi i at miste livet eller blive født “i rod”, måske med enlig mor, men dog med en mor, der vil elske sig? Du skammer dig næsten over at overveje abort, men hvad tænker du om abort? Hvordan tror du, du vil have det efter en abort? Du kan i brevkassen læse om andres erfaringer med abort.

Din mand er meget glad for, at du er blevet gravid, alligevel lytter han ikke til dig. Selvom Jeres forhold lige nu lyder meget svært, så har I formentlig også en bedre historie sammen. Har I brugbare erfaringer, der kan hjælpe Jer nu? Hvis hans muligheder er at bo i Danmark med dig og barn eller blive skilt, og måske have et barn, der bor i Danmark, hvad vil han mon da foretrække? Kender han til dine overvejelser? Når I altid har aftalt at bo i Danmark, virker det naivt af ham at forestille sig, at du vil bo i Tyrkiet, fordi du er blevet gravid.

Hvis du bliver enlig mor, har du da mulighed for at få støtte fra dit netværk?
Hvem kan du tale med om din forståelige frustration og skuffelse?

Håber det bedste for dig. Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske