Spørgsmål:
Kan man få en abort uden at ens forældre skal med eller skrive under på noget?
Svar:
Hej
Hvis man er under 18 år, skal ens forældre give samtykke til abort. Abort er en “stor ting”, som de fleste piger/kvinder reagerer psykisk på, derfor er det vigtigt, at ens forældre ved, hvad der sker. I særlige tilfælde kan der gives dispensation fra denne regel, det søger man gennem ens læge.
Er du gravid? Hvad får dig til at overveje abort? Hvad får dig til at ønske, at dine forældre ikke ved noget? Hvem har du talt med?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinie 48394848
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Relateret læsning: Abortloven