Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Sex efter abort

Spørgsmål:

Kære brevkasse.

Efter at være blevet presset til en abort, har jeg haft det rigtig svært ved sex. Jeg har problemer med de kvindelige prævention metoder, derfor ligger hele tilliden på manden.

Det er svært for mig at have sex af den grund, at jeg hele tiden håber jeg bliver gravid igen, men samtidig frygter at skulle igennem endnu en abort. Samtidigt er jeg nervøs over om jeg er i stand til at få børn igen, da min eks har fyldt mit hoved med beviser på, at det kan jeg ikke – på trods af at jeg alligevel blev gravid til sidst.

Svar:

Hej
Det lyder svært for dig, både at du er blevet presset til abort og dine bekymringer omkring prævention, mulig abort igen og mulige problemer med at blive gravid.

Gå ud fra, at du godt kan blive gravid, og glem din eks’ ”beviser”. Tal med ny kæreste om, at du gerne vil være gravid, og tal med ham om, at du ikke ønsker abort, hvis du bliver gravid. Hvis I ikke kan nå til enighed om det, overvej da, om du vil have sex med ham. Har du talt med din læge om andre muligheder for prævention, end dem du har prøvet?

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske