Spørgsmål:
Min kæreste og jeg har lige været igennem en sen abort og har brug for nogen at snakke med. “Det bliver som et fødsel” sagde de. Og alligevel var det langt fra, hvad jeg oplevede. Når jeg ser tilbage, kan jeg se at der under hele forløbet har været mangelfuld forberedelse på, hvad det var man kom til at skulle igennem. Jeg troede, jeg var forberedt på processen, men reaktionen kom først da det hele var overstået. Jeg havde valgt at se fosteret, som på det tidspunkt allerede var uge 14. Det havde jeg brug for, for at sige farvel på en respektfuld måde, for at få en afslutning. Jeg havde dog forestillet mig, at jeg skulle se en blodklump med et kæmpe hoved uden ansigt.
Jeg så et færdigudviklet menneske
Jeg fik et chock, da jeg så et færdigudviklet menneske, med små fingre og gennemsigtige negle, og et ansigt som lignede min datters. Og så var det en dreng! Jeg tror også jeg fik chock over at jeg fik et chock, fordi vi var så sikre på vores beslutning. Min kæreste kunne jeg ikke snakke med – han ville ikke høre noget om den lille. Han var kun interesseret i, at jeg ikke skulle lide af smerter. Han har dog åbnet lidt op siden vi kom hjem, og vi har fået grædt sammen, men han vil stadig ikke snakke med nogen fagfolk. Jeg tror jeg har det svært med at acceptere, at han ikke kan snakke med mig om det, men med sine kammerater. Det er jo os der har mistet et barn, og ikke dem.
Svar:
Hej. Det er barsk at læse, hvad du skriver, for det er barsk, hvad du lige har været igennem.
Hvordan havde du troet, du ville reagere på aborten? Og på at se fosteret? Har du fortrudt, at du så fosteret? Det var modigt, at du gjorde det. Mange kvinder prøver at få aborten overstået så hurtigt som muligt og uden at se og mærke. Men de betaler deres pris for fortrængning.
Mange får ikke information om de psykiske reaktioner
Desværre er der så meget tabu omkring hvad en abort er og hvilke følger mange kvinder får. Derfor er det sjældent, at kvinder får den information, de har krav på. Og derfor står mange kvinder som dig med svære psykiske reaktioner efter en abort.
Typiske reaktioner er sorg, savn, skyld, tomhed og vrede, –hvis man blev presset. Mange fortryder deres abort og for mange bliver aborten en tung livsbaggage.
Læs evt om andres erfaringer med abort, i brevkassen på Abortliniens hjemmeside.
Mænd og kvinder reagerer forskelligt
At du og din kæreste reagerer helt forskelligt er meget almindeligt. Det er oftest kvinder, der betaler prisen for en abort. Og det er typisk at manden har svært ved at forstå og acceptere, at hun har det så skidt i så lang tid. Det er godt, din kæreste åbner lidt op og at I kan tale og græde sammen.
Hvis du og din kæreste har lyst til at tale med en rådgiver, vil jeg gerne prøve at finde en i nærheden af, hvor I bor.
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske
Relateret læsning: Efter abort