Spørgsmål:
Sådan føles det valg min mand har givet mig.
Vi har været gift i 12 år, og har sammen to dejlige børn på 8 og 11 år. Derudover har jeg en søn fra tidligere forhold på 17, som er flyttet hjemmefra. Jeg er 35 og han er 45 og vi har det rigtig dejligt sammen i hverdagen.
Jeg har taget p-piller siden min sidste fødsel for 8 år siden, men efter et skift til et nyt mærke, gik der kludder i mit system. Jeg havde ikke mens i november eller december måned og havde kronisk hovedpine. Jeg stoppede derfor med p-piller, i samråd med min mand. I midten af januar havde jeg en blødning som formentlig var mens. Jeg var oppe hos min læge og fortalte hende, at jeg ikke havde taget p-piller siden december, og vi aftalte, at jeg skulle starte på mini-piller, når jeg havde haft endnu en blødning.
Da der var gået 28 dage siden min blødning i januar, følte jeg at noget var anderledes. Jeg tog en test og den var positiv med det samme. Jeg var meget overrasket, for med de andre tre børn, skulle jeg dels gå en del over tiden, før testen var positiv og dels gik der ca. ½ år fra jeg stoppede med p-piller til jeg blev gravid, alle tre gange. Derfor havde vi nok ikke passet så godt på.
Min mand var med til lægen i januar og altså fuldt ud informeret om, at jeg ikke på det tidspunkt tog p-piller.
Jeg knyttede mig til den lille spire med det samme
Nå – Men nu stod jeg altså med en positiv test i hånden. Selvom det absolut ikke var planlagt, så kunne jeg mærke, at jeg knyttede mig til den lille spire med det samme. Jeg nåede at tænke 1000 tanker de første par dage.
I går (3 dage efter jeg fandt ud af jeg var gravid) tog jeg mod til mig og fortalte min mand, at jeg var gravid. Jeg vidste godt at han ikke ville have flere børn. Men jeg håbede alligevel på noget lidt mere positivt. Han sagde, at det var noget lort – Og om jeg ikke kunne æde nogle af de fortrydelsespiller som de unge tager?
Jeg var dybt rystet over den kommentar. Det er jo ikke en pose skrald jeg skal gå ud med. Det er vores barn. Jeg er jo min. I 5 uge – Måske endda mere, da jeg ikke kan være sikker på om den blødning jeg havde i januar, var en rigtig mens.
Men det han sagde var, at han følte sig for gammel og han havde ikke hverken overskud eller penge til, at vi skulle have et barn mere. Hvis jeg valgte at få ”mit barn”, så ville han gå fra mig, det var han nødt til hvis han skulle overleve. Vi talte ikke mere om det. Jeg gik grædende i seng.
Jeg kan mærke i dag, at jeg er meget vred på ham. Hvorfor skal hans holdning betyde mere end min? Jeg har måske inderst inde gerne selv ville have en lille efternøgler – Men har aldrig bevist ville snyde ham til det. Og det mener jeg heller ikke jeg har gjort. Han vidste jo godt, at jeg ikke tog p-piller og alligevel passede han ikke på.
Han vil have, at jeg får en abort
Nu vil han bare have, at jeg får en abort – For han kan ikke leve med, at vi skal have et barn mere. Jeg ved ikke om jeg kan leve med at slå vores barn ihjel. Jeg er bange for, at jeg vil komme til at hade ham for det, hver gang jeg bliver mindet om, hvad kunne have været.
Jeg har læst om medicins/kirurgisk abort. Begge dele lyder forfærdeligt. Men jeg tænker, at hvis jeg bliver nødt til det, så er den kirurgiske måske bedst? Som jeg forstår det, tager den medicinske lidt længere tid, og det er måske uhensigtsmæssigt hvis man i forvejen føler sig presset til det?
Der er jo ikke rigtig nogen kompromis-løsninger her. Og det lader til, at jeg skal vælge mellem, om jeg vil føje min mand og få en abort og holde sammen på familien for de to andre børns skyld, eller om jeg skal være enlig mor til tre. Begge dele er ikke noget jeg ønsker. Jeg er meget fortvivlet ;o(
Svar:
Hej
Det er let at forstå, at du er meget fortvivlet. Det er et urimeligt valg i din mand sætter dig i, men desværre et valg mange mænd griber til, når de overraskes af en graviditet. –Mange tænker tilsyneladende, at en uplanlagt graviditet klares med en abort, at en abort spoler tiden tilbage. Men sådan er det ikke.
Psykiske problemer – særligt, hvis man bliver presset
En abort giver ofte større problemer, end den tilsyneladende løser. Abort er alvorligt, det handler, som du skriver, om at slå et lille ufødt barn ihjel. De fleste kvinder får det psykisk svært efterfølgende i kortere eller længere tid og af forskellig sværhedsgrad. Sværest for dem, der var i tvivl eller blev pressede. Nogle forhold kan ikke holde til et barn (mere), mange forhold kan ikke holde til en abort, særligt hvis parret ikke var enige.
Du tænker, du måske kommer til at hade din mand, hvis han får dig presset til en abort. –Det er ikke urealistisk. Overvej begge, om du/I vil udsætte dig og Jeres familie for den risiko. Læs evt begge i brevkassen om andres erfaringer med abort.
Du skriver, at I nok ikke har passet så godt på, og det vidste I begge. Du er klar til at tage ansvaret og konsekvenserne af dette. Din mand truer med at forlade dig og familien, hvis du vælger at passe på det lille nye liv, som I begge er ansvarlige for tilblivelsen af.
Giv ham tid
Din mand har lige fået at vide, at du er gravid. Det er sandsynligt, at han er i en slags chok. Giv ham tid. Tal med ham om, hvad det er han frygter. Hvordan skulle et lille barn kunne forhindre ham i at overleve? Tal om muligheder og løsninger på hans bekymringer. Ja, han var yngre, da han fik sine første børn, men mange mænd får børn i hans alder.
Mht økonomi, så kan I tildels selv bestemme, hvor meget barnet skal koste. Barnet er ligeglad med, om barnevognen, tøj mm har været brugt før. En graviditet er lang, meget kan nå at falde på plads mentalt og praktisk. Og mon han virkelig vil opgive et godt ægteskab og familie, fordi familien bliver forøget?
Bekræft ham i, at du ved, I sammen kan klare det, at du stoler på ham. Kunne det være en hjælp for ham at tale med en anden mand, der har stået i lignende situation? I så fald kan Abortlinien henvise til en.
Måske går det helt anderledes?
Du ønsker ikke en abort, du synes begge abortformer lyder forfærdeligt. Du ønsker ikke at være enlig mor for 3. Der er også to andre muligheder: Du får abort, og ægteskabet går i stykker og du bliver enlig mor til 2. Du beholder barnet, din mand besinder sig og I er familie med 3 fællesbørn.
Jeg vil opfordre dig til at lytte til dig selv; du ved ikke, om du kan leve med at slå Jeres barn ihjel. –Hvad hvis du ikke kan? Hvis du og dine børn skal betale en høj pris for en abort, som du ikke øsnkede…?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og til at ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske