Spørgsmål:
Jeg er en pige på 21 år. Jeg har tidligere fået fortaget 2 aborter. Og er nu blevet gravid igen. Jeg er gravid med en udlægninge og han siger jeg skal få abort. Men hva er chancen for jeg bliver steril hvis jeg vælger at få min 3 KA. ?
Ønsker ikke aborten
Jeg ønsker bestemt ikke at få denne abort, da jeg længe har haft et ønske om at få et barn.
Men han vil ikke have noget med mig at gøre eller noget, hvis jeg vælger at beholde barnet. Jeg elsker ham jo, så vil ikke miste ham?
Jeg er nu 6+6 henne. Skal til min egen læge den 17/1-17 og have taget blodprøver og lavet vandre journal. Men jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal gøre?!
Svar:
Hej
Sikke et pres du er udsat for. Du er gravid og ønsker at beholde barnet, men din kæreste presser i fht abort. Og du elsker ham og er bange for at miste ham. Elsker han dig? Hvordan kan han presse dig til abort, som du ikke ønsker? Hvordan tror du, du vil have det med ham efter en abort, som han har presset dig til? Har det nogen betydning, at han er udlænding?
Havde I talt om, at du kunne blive gravid?
De hyppigste komplikationer er de psykiske
Du kan sikkert godt blive gravid igen, selvom du vælger din 3. abort. Men ingen kan love dig det. Der er kvinder i fertilitetsbehandling, der tidligere har fået abort, men altså senere ikke har kunnet blive gravide. Konsekvenserne af abort er dog oftest de psykiske. Hvordan har det været for dig at få abort tidligere? De fleste kvinder får det psykisk svært efter abort i kortere eller længere tid og af forskellig sværhedsgrad. Sværest er det for dem, der fik abort trods tvivl eller pga pres.
Vælg ikke noget, du ikke ønsker!
Jeg vil opfordre dig til ikke at vælge en abort, som du ikke ønsker. Måske besinder faderen sig og tager ansvar overfor dig og det lille ufødte barn, som I begge er ansvarlige for undfangelsen af. Måske går han, og du bliver alenemor. Hvordan vil det være? Hvordan er dit netværk?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til en rådgiver på Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske