Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Ung og uventet gravid

Spørgsmål:

Hej jeg er 15 år og ønsker en abort, men mine forældre skal ikke med da jeg ikke ville blive uvenner med dem. Derfor har jeg brug for hjælp. Er rigtigt bange.

Svar:

Hej. Det er tidligt, du er begyndt med sex og er blevet gravid. Nu er du bange og ønsker en abort. Ved dine forældre, at du har sex?

Selvom du frygter at blive uvenner med dem, vil jeg opfordre dig til at fortælle dem, at du er gravid, så I sammen kan tale om dine muligheder. Læs evt en personlig beretning om andre unge gravide Min historie.

Uanset om du beholder barnet eller får abort, skal dine forældre involveres. Når du er under 18 år, skal dine forældre give samtykke til abort. Kun i særlige tilfælde kan man få abort uden forældrene ved det. Det skal man tale med sin læge om.

Du skal også tale med lægen om prævention, så du ikke bliver gravid igen. Abort er alvorligt, det handler om et lille ufødt barn. Hvad siger faderen?

Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske