Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedForrige indlæg:

Eftertanker - efter abort

Spørgsmål:

Hej. Jeg fik en abort efter jeg havde været gravid i 2 måneder. Jeg elsker børn og ville egentlig gerne beholde barnet, men min yngre kæreste var ikke klar til at være far, og jeg ville ikke tvinge ham til noget han ikke havde lyst til.

Jeg havde det rigtigt dårligt over at gå med vores barn i maven og vide, at vi ikke skulle beholde det, men min kæreste sagde, at alt ville gå tilbage til normalt, når det hele var overstået. Jeg var så bange for at miste ham i processen, men tænkte vi havde rigeligt med tid i fremtiden til at få børn, når begge var klare til det.

Jeg fik aborten. Alligevel valgte min kæreste at forlade mig kun en uge efter aborten, og nu aner jeg ikke hvordan jeg skal håndtere både sorgen over et barn og sorgen over at miste personen jeg elsker på samme tid.

Hvad kan jeg gøre for at få det bedre? Tiden går så ufattelig langsomt, jeg kan hverken spise eller sove, og kaster op fordi jeg behandler min krop og mig selv så dårligt…

Svar:

Hej
Hvor lyder det svært for dig. Og selvom du elsker din (eks)kæreste, er du nok også skuffet over ham, fordi han fik dig til at vælge abort og lovede alt ville være normalt bagefter. Nu har du både mistet barn og kæreste, og sørger over det.

Hvornår fik du aborten? Hvem kan du tale med? Spørg evt din læge efter en støttesamtale efter abort, det har du ret til at få. Hvilke tanker gjorde du dig om aborten? Mange kvinder oplever som dig, at abort har en høj pris, og for mange kommer det uventet. Læs evt i brevkassen om andres erfaringer med abort.

Hvad kan du gøre? Tal med nogle fortrolige om, hvad du føler og tænker. Skriv evt noget ned om, hvordan du har det. Typiske reaktioner efter abort er sorg, savn, tomhed, skyld og vrede, hvis man blev presset. Læs evt her: Efter abort
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848 og tale med en rådgiver om din situation.

Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske