Spørgsmål:
Jeg er gravid, med en jeg ikke må. Derfor vil jeg gerne have en abort.
Jeg kan ikke lide det skal gøre ondt. Men jeg er bange for jeg kommer til at savne han/hun.
Svar:
Hej
Tak for dit brev til os.
Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, og præcist hvad du mener med, at du er blevet gravid med en du ikke må.
Hvis du er under 18 år, er det rigtig vigtigt at du taler med dine forældre om situationen, og at I sammen får anmeldt sagen, hvis der er tale om en kriminel handling.
I det hele taget uanset din alder, så er det vigtigt at have nogle at tale med. Har du nogle i dit netværk som du kan tale fortroligt med. Det kan også være din egen læge som du kan bestille en tid ved, og tale situationen igennem med.
Du skriver du er bange for, at du kommer til at savne ham/hende. Jeg går ud fra at du mener efter en abort. Det er derfor rigtig vigtigt at have tænkt situationen godt igennem, inden man træffer beslutningen. Det er en beslutning der ikke kan laves om. Hvad ønsker man at leve med baby eller abort.
Du er også velkommen til at ringe på Abortlinien på tlf. 48 39 48 48 og dele din situation og dine tanker med en rådgiver. Der er åbent hver aften fra kl. 19 – 22, dog ikke lørdag.
Håber det bedste for dig.
Med venlig hilsen, Marianne Jørgensen, Abortlinieleder