Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighedNæste indlæg: Forrige indlæg:

Min kæreste vil ikke være med til abort igen

Spørgsmål:

Hej. Jeg går i 2.g og bor sammen med min kæreste på 24 år. Vi har for 1,5 års tid siden været igennem en kirurgisk abort. Dengang boede jeg stadig hjemme hos min mor, så hun var en utrolig god støtte. Min kæreste var der ikke rigtig for mig, tværtimod. Jeg har længe gået og sagt til mig selv, at det nok er fordi, han var lige så frustreret som mig.

Gravid igen, bebrejdes af kæresten

Men nu står jeg her igen… Gravid. Jeg kan ikke tåle nogle præventionsformer, så derfor er det svært for mig at beskytte mig, med andet end kondom, som de fleste ved smutter engang imellem… Jeg var meget nervøs for at fortælle min kæreste det, men fik det heldigvis gjort. Problemet er bare, nu står jeg med en kæreste som giver mig hele skylden, han siger ting som “hvis du bare havde passet bedre på…” Og “det jo så kun din egen skyld…” Her prøver jeg at forklare ham, at man er to om en dans, og det lige så meget er hans skyld som min… Men det mener han altså ikke. Han mener så også vi ikke kan slå et barn mere ihjel, og derfor skal beholde det.

Han vil ikke ‘slå et barn mere ihjel’

Jeg er ikke klar til at få et barn, hvilket han også godt ved. Han siger så “jeg kan ikke støtte op om børnemord, så det kommer du til at stå helt alene med” dvs. han ikke vil støtte mig, hvilket selvfølgelig gør ubeskrivelig ondt på mig, især når jeg er så langt hjemmefra min mor, som ikke kan komme og støtte mig. Samtidig giver det mig tanken om at når han siger sådan noget, så er jeg da helt sikker på det ikke er ham jeg skal have børn med i fremtiden. Jeg synes det er så ufattelig tarveligt af ham… At lade mig stå med alt det her selv… Lægebesøg, scanning og så selve aborten.

Helt vildt ked af det

Jeg er så sur og indebrændt, men mest af alt helt vildt ked af det. Har brug for en krammer, støtte og kærlighed i denne svære tid, men får intet, kun bebrejdelse, slag i hovedet og knive i ryggen. Hvad skal jeg stille op? Det er umuligt at snakke med ham om det, da han bare lukker af. Føler mig alene, trådt på, såret og naiv. Noget man kan/skal gøre?
Mvh. En meget ensom pige.

Svar:

Hej
Det lyder rigtig svært for dig. Du er uventet gravid og ønsker abort. Din kæreste mener, det er din skyld, at du er blevet gravid og han ønsker, I skal beholde barnet. I står langt fra hinanden, du er ked af det og vred, I kan ikke snakke sammen.

Hvad tænker du om abort?

Din kæreste mener ikke, at I kan slå et barn mere ihjel. Hvad tænker du om det? Hvordan var din første abort? Du skriver, at du var frustreret? Hvad tænker du om abort? Det er tidligt at blive mor, men du har kendt til riskikoen for at blive gravid. Havde I talt om, hvad I ville gøre, hvis du blev gravid igen?

Det er jo også hans barn

Selvfølgelig er I begge ansvarlige for, at du er blevet gravid. Hvorfor tror du, din kæreste giver dig skylden for graviditeten? Hvordan tror du, han har det? Det er jo også hans barn, det handler om. Han oplever sig måske magtesløs, og bliver derfor så hård-? Du bliver usikker på, om det er ham, du skal være sammen med og have børn med i fremtiden. Og ja, abort kan koste Jeres forhold, det har mange par før Jer oplevet. Særligt hvis parret ikke var enige om abort.

Hvad skal der til, for at du bliver ‘klar’?

Har I nogle gode venner I sammen kan tale med? Har du overvejet at beholde barnet, selvom du ikke er klar? Hvad skal der til, for at du bliver “klar”? Hvad kunne gøre det muligt for dig at overskue at beholde barnet?
Du er velkommen til at skrive igen til post@abortlinien.dk og du kan ringe til Abortlinien 48394848
Håber det bedste for dig.

Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske